FristedPedersen

En blog om løb

Tag: løb (side 1 af 3)

Tid til opdatering

Nå, nu er det vist på tide med en opdatering her. For det er bestemt ikke fordi, der ikke er sket noget, at jeg ikke har fået lavet et indlæg siden jeg i august meldte ud, at jeg ændrede mit mål for i år, og droppede målet om 12 maraton på 12 måneder. Så hvis du læser dette, så find lige en kop kaffe frem. Det kan godt tage lidt tid at komme igennem det hele.

 

Bevæg dig for livet RUNNERS

Jeg har deltaget i mine to første løb, som Bevæg dig for livet ambassadør. Det var to meget forskellige løb, men i begge tilfælde en dejlig oplevelse. Første løb var CPH Half, og på trods af en kaotisk afslutning, så var det en fest. Bevæg dig for livet RUNNERS mødtes inden starten, for at få styr på det hele og få opdelt os i løbegrupper. Det blev alligevel lidt hektisk, da tiden gik lidt hurtigt og pludselig var det tid til at komme afsted. Vi fik dog delt os i grupper og fundet frem til vores startpositioner. Jeg endte i en gruppe med min nye veninde, Maja fra Kollemorten. Hun skulle løbe sit første halvmaraton, og i dagens anledning var hendes forældre taget med til København for at heppe på hende. De havde plads i bilen, og tilbudt at tage mig med, hvilket jeg satte stor pris på. Jeg kan ikke komme i tanke om en mere behagelig og afslappende måde at transportere sig til København. Men starten på løbet gik, og det var fantastisk vejr med blå himmel, høj sol, og en rigtig skøn stemning i det store felt. Vi var 8 RUNNERS i gruppen, og vores mål var at løbe med et tempo på cirka 6 minutter pr kilometer. Det var dog ikke så vigtig. Det vigtige var at have det sjovt og sprede den gode stemning.

 

Ved første depot slog vores manglende erfaring som RUNNERS til, og vi mistede de første tre løbere i gruppen. Vi var ikke helt klar over om de var foran eller bag ved os, men væk var de. Det betød, at vi var lidt mere forsigtige ved de resterende depoter, og det lykkedes os at komme igennem løbet uden at miste flere fra gruppen. Vi løb og tog billeder, heppede på de andre løbere og på tilskuerne der heppede på løberne, gav high-fives til musikerne vi mødte, snakkede med de andre løbere (dem af dem, som havde luft til at snakke) og havde en fest. Det var rigtig hyggeligt, og jeg nød det virkelig. Det var et helt andet fokus end jeg ellers har haft, når jeg er ude at løbe, men det var skide skægt og hyggeligt. Omkring de 8-9 kilometer begyndte der at komme lidt skyer på himlen. Nogle ret så mørke skyer, og kort tid efter begyndte det at småregne. Det stoppede dog ikke festen, og alle folk løb glade videre. Så skruede vejrguderne lidt op for uvejret, og regnen tog til. Pludselig regnede det meget, og inden vi fik set os om, løb vi i haglvejr. Og det var ikke bare små hagl, men nogle temmelig store nogle, som man godt kunne mærke. Det betød 5-10 minutter, hvor folk løb og kiggede ned i jorden for at undgå hagl i ansigtet, men selv ikke det kunne stoppe den gode stemning.

 

Efter haglvejret var der lidt tørvejr igen, men det varede ikke længe. Et voldsomt regnvejr slog til, og det begyndte at tynde kraftigt ud i publikum på ruten. Det var kun de få der kunne finde et tag at stå under, eller dem som havde paraplyen med, der blev stående. De andre blev forvandlede til løbere for en kort bemærkning. Der var dog stadig publikum ude i uvejret, og vi havde stadig en fest. På et tidspunkt begyndte RUNNERS gruppen sågar at synge i regnen, hvilket gav nogle forbavsede blikke fra de andre løbere. Men vi hyggede os på trods af regnen, som ikke så ud til at stoppe. Det gjorde den dog, og de sidste 2-3 kilometer blev løbet i tørvejr, hvor solen tittede frem igen. Til gengæld var der så masser af vand på vejene, da kloakkerne ikke havde kunnet følge med, og vi løb i 2-3 centimer dybt vand. Det var lidt sjovt at se løbere, der desperat forsøgte at undgå at træde i for meget vand, for det var en helt umulig opgave. Jeg havde set frem til opløbsstrækningen og det blev da også en oplevelse jeg vil huske længe. Dog ikke på grund af jublende tilskuere, men fordi det lød i højtalerne, at løbet var aflyst på grund af uvejret og folk blev bedt om hurtigtst muligt, at forlade målområdet. Det gav en noget kaotisk afslutning, hvor der ikke var tid til andet end at få fat i medaljen og sin bagage, og så ellers komme tilbage til bilen, hvor Majas forældre var klar til hjemturen.

 

Så CPH Half var en Bevæg dig for livet RUNNERS debut, som jeg ikke glemmer. Det var en fantastisk oplevelse på mange niveauer. Helt i modsætning til det, stod mit andet Bevæg dig for livet løb. Det var Margueritløbet i Jelling. Igen en skøn oplevelse, men på et helt andet niveau. Det var rigtig godt vejr hele vejen rundt, og vi formåede at skabe god stemning og hygge os. Turen var kun på 5 kilometer, men det var en skøn rute, der var blevet lavet og det var en fornøjelse at møde både meget unge og gamle løbere side om side. Og igen blev jeg positivt overrasket over hvor hyggeligt det er at løbe, når man har fokus på at skabe god stemning frem for at løbe for en god tid.

 

Løbeoverskud – eller mangel på samme

Efter jeg droppede årets mål, måtte jeg jo finde et nyt. Det blev til, at jeg vil sætte ny PR på maratondistancen. Gerne under 4 timer, hvilket vil betyde at jeg skal forbedre mig med 13 minutter – ikke nogen lille opgave, så der skal træning til. Træningsprogrammet er blevet lagt, og løbet hvor forsøget skal gøres er fundet. Det bliver Dr. Nielsens Vinterhygge Maraton i januar måned. Det er nok ikke et optimalt tidspunkt at løbe efter en god tid, for frostgrader kan nok godt sætte en dæmper på tempoet, men det bliver altså der, at forsøget skal gøres. Træningsprogrammet er med fokus på tempo, og for ikke at komme for voldsomt i gang, så starter det stille og roligt op. Faktisk lidt mere stille og roligt end jeg havde planlagt. Planen var 4 løbeture om ugen, men det er ikke rigtig lykkedes mig. Energien har simpelthen ikke været der, og jeg har valgt at springe lidt ture over. Men nu skal jeg også til at komme i omdrejninger igen, hvis planen skal holdes. Det bør der også være mulighed for – for de ting der har drænet min energi, kan jeg vist lægge bag mig. For jeg tror faktisk ikke det er fysisk anstrengelse, der har drænet mig. Det er mentalt, at der ikke har været så meget overskud, og det reagerer kroppen også på.

 

To ting har krævet meget opmærksom den sidste måneds tid. LEGO skal “right-sizes”, hvilket er et smart ord for nedskæringer, og for en måned siden blev det meldt ud at 8% af medarbejderne skal fyres. Det er mange, og det blev meldt ud, at det ville være i alle områder. En sådan udmelding skaber selvfølgelig usikkerhed, og bekymring om ens job er ikke lige frem noget der giver energi. I denne uge skete det så, og jeg arbejder stadig hos LEGO. Men det var en hård uge, hvor der skulle siges farvel til mange gode kollegaer. Så usikkerheden er mentalt drænende, men det er situationen bagefter også.

 

Der ud over, så var jeg ved lægen for 3 uger siden. Jeg havde et par løbeture, hvor jeg havde tisset blod bagefter. Det tænkte jeg, at jeg lige ville have tjekket. Det syntes lægen åbenbart også var en god idé, for to dage senere var jeg indkaldt til både en scanning og en kikkertundersøgelse. Hastværket satte det lidt i perspektiv. Jeg kunne da ikke undgå at bemærke, at lægerne tydeligvis mente det hastede at få klarlagt hvad det var, så helt uskyldigt var det nok ikke. 5 dage efter jeg havde kontaktet lægen, lå jeg i en CT scanner på Randers Sygehus, og to dage efter det, var det tid til kiggertundersøgelsen, og efterfølgende “dom” fra lægen. Han kunne ikke se noget på hverken scanning eller kiggertundersøgelsen, så kræft var det ikke. Så hvad der havde forårsaget det, vidste han ikke, men det var ikke noget jeg skulle være bekymret for. Og da jeg drog lettelsens suk sagde han så “men…”

På mine scanningsbilleder kunne han se nogle celleforandringer i et af mine ribben. Det mente han, at jeg lige burde få tjekket. Og så startede hastværket forfra. To dage efter ringede min læge og informerede at jeg var henvist til Diagnostisk Center på Vejle Sygehus, så de kunne kigge på det. Og så kom der ellers to travle uger, hvor jeg igennem 4 scanninger, den ene mere omfattende end den anden. Blandt andet en fuldkrop scanning, der tog 1½ time..det er altså lang tid at ligge helt stille i en scanner. Efter hver scanning hed det sig, at de ikke kunne se om det var kræft – det var jo positivt, men samtidig så kunne de heller ikke udelukke det, så yderligere undersøgelser var nødvendige. Men efter 2 ugers intense undersøgelser, var lægen endelig klar til at sige, at det var højst usandsynligtat, at det var kræft; ja, faktisk sagde han at han ikke kunne forestille sig at det var ondartet, og nu kunne han ikke finde på flere undersøgelser. Mine billeder bliver sendt til nogle eksperter i Odense, for lige at være helt sikker, men jeg er “off the hook” for denne gang. Jeg skal dog til en kontrol igen om et halvt års tid, for lige at se om det udvikler sig.

 

Sådan en omgang dræner lidt energi. Ikke så meget usikerheden, for jeg føler mig rask, og bekymrede mig faktisk ikke så meget om det. (min kæreste var tydeligvis mere påvirket end mig) Men det at tilbringe så meget tid på hospitaler og i scannere, kan ikke undgå at påvirke en person.  Diagnostisk Center på Vejle Sygehus gør et fantastisk arbejde, og jeg følte mig i gode hænder. Det var en fornøjelse at se, hvor professionelt og medfølende, de behandlede deres patienter. Men det er syge mennesker, og der er bare en stemning der ikke ligefrem giver energi. At det så lige faldt sammen med situationen på arbejde gjorde det jo ikke bedre. Så energi-niveauet har ikke været specielt højt den sidste måned.

 

Planerne

Men lidt energi har der været, og jeg har da fået løbet lidt. Den nærmeste fremtid byder på et enkelt løb, nemlig Vejle Ådal, hvor jeg i år løber 10 km sammen med Bevæg dig for livet. Der ud over, så er planen at få trænet til Dr. Nielsens Vinterhyggemaraton d. 21/1 næste år. Jeg er også begyndt på DGI & DAFs løbeinstruktøruddannelse, og planen er at få gjort basis-delen  færdig inden jul. Jeg har været til det første af 3 kurser, og det nød jeg. Rart at møde andre passionerede løbere, der gerne vil udbrede løbeglæde, og det bliver skønt at få lidt værktøjer, så jeg kan være med til at give løberne i Tørring IF Løb en god oplevelse og træning.

 

Jeg er også så småt begyndt at overveje hvad mine løbeplaner skal være næste år, men jeg syntes godt nok det er svært. Der er så meget jeg gerne vil. Jeg ved dog, at jeg vil løbe et langt løb. altså længere end maraton. Jeg overvejer at melde mig til Fyr til Fyr i april måned. Jeg har aldrig været på Bornholm, så det kunne være rart at besøge solskinsøen og løbe 65 km. Men 24 Timer Ved Havet i Sæby, syntes jeg også er interessant. Ikke fordi jeg nødvendigvis vil løbe i 24 timer, men der kan man også løbe 3½ maraton. Man starter et maraton hver 6 time, og slutter så af med et halvmaraton til sidst. Det kunne da være sjovt at se, om man kunne gennemføre det. Skagen Odde Ultratrail trækker også  – faktisk er der så utrolig mange interessante løb rundt omkring, at fristelserne er store. Men tror jeg bliver nødt til at finde et par stykker og så koncentrere mig om dem – og den beslutning skal nok tages snart, hvis træningen skal indrettes efter det. Jeg har også overvejet at løbe Coast2Cost igen i år, bare lige for at få 3 år i træk med det. Men jeg ved ikke helt – kan jeg overtale en makker til at løbe med, så er jeg klar, men ved ikke helt om lysten er der til at tage turen alene. Så har du lyst til en 50 kilometer løbetur til sommer næste år, så sig lige til 😉

Nå ja, og så er planen også at holde mig væk fra sådan en her et stykke tid – dem har jeg fået nok af. 😉

 

Så der er liv endnu, og hvis du har holdt til at læse hele denne smøre, så skal du have tak. Jeg lover at der ikke går så lang tid inden næste indlæg.

 

 

2/12 Middelfart Cannonball

I søndags var det tid til årets andet maraton. Min kollega Morten havde lokket mig med til dette løb. Han skulle løbe halvmaraton, og planen var at vi skulle følges af de første 21.1 kilometer, og så måtte jeg klare resten selv. Jeg vidste ikke så meget om løbet, og havde ikke de store forventninger, andet end at komme i mål på et tidspunkt. Da jeg ankom til startområdet, på denne lidt fugtige og halvkolde formiddag, begyndte jeg dog at få en lille mistanke om, at det nok ikke blev “a-walk-in-the-park”. Startområdet lå helt nede ved vandet, og jeg kunne godt regne ud at der ville være en del højdemeter på ruten, for man kunne ikke bevæge sig ret langt væk fra starten uden at støde ind i en bakke.  Samtidig fik vi at vide, at ruten mest var skovstier og grusstier, og de var godt glatte og mudrede. Det havde jeg ikke lige sko med til, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg nok skulle få lov at kæmpe for at få mit maraton logget. 

Kl. 10 gik starten og Morten og jeg begav os ud på den første af de 4 runder vi skulle løbe sammen. Morten har lige været skadet, og var usikker på formen, så han fik lov at bestemme tempoet og jeg ville så blot følge trop. Det gik ok, uden at være prangende. Det gik hurtigt op for os, at ruten var præget af bakker og vi skulle nok passe lidt på tempoet for ikke at løbe tør for energi for hurtigt. De første 5 kilometer blev overstået på 31:22. Runden blev afsluttet med et flot nedløb af en lang bakke, og så et stykke på stranden inden man ramte depotet. I det våde sand fik man lige lov at arbejde lidt ekstra for at holde tempoet. Anden runde gik en lille smule langsommere, men der var stadig energi i benene og det gik fint. På tredje omgang gik tempoet mere ned. Mortens manglende træning begyndte at sætte sine spor og jeg skulle nu til at passe på ikke at løbe fra ham. Normalt plejer jeg at finde et pace, hvor det føles godt at løbe og så ellers holde det, men her måtte jeg altså begynde at trække lidt i bremsen. Sikkert en meget god øvelse, at kunne det også. (Og 2½ time senere var jeg meget glad for at have sparet lidt på energien…)

Fjerde omgang var langsommere endnu, men vi kom rundt og Morten gennemførte sit halvmaraton, selv om ruten var noget hårdere end han havde forventet og træningen ikke helt stod mål med ambitionerne denne dag. Det tog 2½ time i alt at få løbet de første 21.1 kilometer, og så sagde jeg farvel til Morten og gik i gang med de sidste 4 runder. Jeg var jo kun halvvejs. 

Nu blev tempoet sat lidt op igen, men da jeg havde været ruten igennem 4 gange, vidste jeg hvad der ventede mig og gav ikke fuld gas, da jeg gerne ville have lidt energi tilbage til den sidste runde. Så gik det ellers i ensom majestæt rundt igen. Sporene jeg løb i var ved at være rigtig godt smattede, for ikke nok med at 100 løbere havde trampet rundt her hele formiddagen, så havde det også småregnet og jeg fik nu store problemer med at finde fæste. På nogle strækninger måtte jeg gå, for hvis jeg forsøgte at løbe, skøjtede jeg rundt i mudderet som Bambi på glatis. Da jeg løb på stranden for syvende gang, begyndte jeg også at kunne mærke trætheden sætte ind. Nu var jeg ved at være godt brugt, men heldigvis var der kun én omgang tilbage nu. Men den skulle så gennemføres med et energiniveau, der var tæt på at være udtømt. Det blev en langsom tur og jeg gik en del mere end jeg normalt ville, da jeg valgte at gå op ad de fleste af stigningerne. Både fordi jeg ikke kunne stå ordentligt fast, og fordi energien simpelthen ikke var der til at løbe op af bakkerne.

Efter 4 timer og 57 minutters løb kunne jeg endelig afslutte dagens løbetur. Jeg var godt brugt efter 5 timer i det krævende terræn og glad for at have gennemført endnu et maraton, selv om det er mit langsomste maraton til dato. Det var det selvfølgelig fordi ruten var krævende, men jeg tror også det har spillet ind, at det hurtigt gik op for mig, at det ikke ville blive en god tid. Så er det en hård mental udfordring at holde tempoet oppe. Det er nemmere når man har en god tid i sigte. Men årets andet maraton er gennemført, og det blev, som sædvanlig fristes jeg til at sige, en god oplevelse. Både fordi terrænet var så anderledes end de andre maraton jeg har gennemført, men også fordi der var selskab på første halvdel af ruten. Arrangørerne havde lavet en rigtig godt løb med et super-depot, og det kan bestemt anbefales hvis man er til skovstier og bakker. Det kan nok ikke kaldes et trail-løb, men det er tæt på.

Næste udfordring bliver i Odense den 12. marts, hvor Fruens Bøge Maraton skal løbes. Så bliver det spændende at se, hvilket terræn det byder på.

 

Klar til et nyt år

Så blev det et nyt år – 2016 blev afsluttet med Nytårsløbet i Herning, hvilket fik min totale løbedistance for året op på 1803 kilometer. Det absolut længste jeg har løbet på et år, og det var muligt fordi jeg undgik skader. Det er nu mere end 2 år jeg har løbet uden skader, og det føles helt fantastisk. Ændring af løbestil til fladfodsløb har helt klart været det rigtige for mig.

Jeg vågnede nytårsaftensdag med en svag migræne, hvilket bestemt ikke var et godt udgangspunkt for årets sidste løb: Sydbank Nytårsløb i Herning. Jeg havde så tre muligheder: at aflyse løbet, tage en migrænepille og løbe, eller løbe med migræne (og håbe den ikke blev værre). Jeg havde ikke lyst til at aflyse. Jeg valgte at løbe med migrænen. Mine migrænepiller virker fint, men de har to uheldige bivirkninger i forhold til løb. Jeg bliver træt/energiforladt af dem, og så bliver jeg øm i mine led. Hvis jeg har den mindste smule ømhed, så forstærkes det en del, så ting der normalt ikke generer, som lidt ømhed i akillessenen for eksempel, bliver så slemt at jeg halter lidt. Så det er meget sjældent jeg løber de dage, hvor jeg har taget migræne-medicin.

Så jeg kørte til Herning i god tid for at hente mit løbenummer og satte mig så i et roligt hjørne og slappede af med lukkede øjne, indtil det blev tid til at løbe. Migrænen blev heldigvis ikke værre, så jeg var ved godt mod da starten gik. Jeg lagde ud i et tempo omkring d 5:20, hvilket jeg havde planlagt at holde den første halvdel af løbet. Derefter ville jeg vurdere hvad tempoet ville være resten af løbet. Det satsede jeg på ville give mig en tid omkring min personlige bedste på halvmarathon distancen, som jeg jo satte for et par måneder siden til Vejle Ådal løbet. Egentlig ret ambitiøst, da løbet blot skulle være en rolig afslutning på året. Men jeg følte mig i god form, så hvorfor ikke? Og desuden var min kollega, som jeg skulle have løbet sammen med, blevet skadet, så jeg kunne helt selv bestemme tempoet.

Uvejr på vej under træningstur uden før Tørring.

Og det blev altså et tempo der lå og svingede mellem 5:10 og 5:20. Efter de 10 kilometer besluttede jeg at forsøge at holde tempoet. Det gik jo fint, så hvorfor ikke gå efter en ny rekord? Så jeg forsøgte at holde tempoet oppe – det faldt dog en lille smule, og lå nu mellem 5:15 og 5:30. Det gjorde det frem til kilometer nummer 18, hvor der ikke længere var energi til at holde tempoet oppe. Jeg var blevet overrasket over depoterne, hvor der hverken var energi-drik eller frugt, men kun vand. Jeg havde ikke selv medbragt noget, og nu begyndte jeg at kunne mærke at jeg trængte til lidt energi. De 3 krus vand jeg havde drukket, var ikke ligefrem sprudlende energi-kilder, så nu begyndte jeg at løbe tør for energi. Jeg kæmpede for at holde tempo, men kunne simpelthen ikke holde det og nu faldt tempoet og lå på 5:30 – 4:45 for de sidste 3 kilometer. Lidt ærgerligt, men jeg kom stadig i mål i en god tid, nemlig 1:53:51. Det næsthurtigste jeg har gennemført distancen. Da jeg stod og spiste et æble efter løbet slog det mig, at jeg overhovedet ikke havde mærket noget til migrænen mens jeg løb. Nu var den så tilbage, men i de næsten 2 timer havde koncentrationen om løb fået den til at forsvinde i baggrunden. Ærgerligt at den vendte tilbage, for jeg ville da foretrække at løbe en tur for at få migrænen væk, frem for at skulle tage en migrænepille.

Nytårsløbet var egentlig et meget hyggeligt løb. Der var god stemning både inden og efter løbet, og rutens udformning, hvor de sidste 13 kilometer var en ud/hjem-strækning, gjorde at der altid var andre løbere omkring dig. Men jeg var lidt skuffet over selve ruten, hvor der ikke var meget interessant at kigge på. Den var lidt kedelig og ikke ligefrem seværdig. Værd at deltage i for stemningens skyld, ikke for ruten.

Formiddagssolen forsøger at trænge gennem skyerne i Uldum Kær

Nu er der så tre uger til det første løb i 2017: Dr. Nielsens Vinterhyggemarathon i Vejle. Det skal nok blive sjovt – jeg glæder mig til at komme i gang med årets udfordring til mig selv, nemlig at løbe et marathon om måneden. Det vil kræve god restitution, men også at jeg formår at sætte tempoet rigtigt når jeg løber dem. Målet er at gennemføre de 12 løb, ikke at sætte ny rekord på distancen. Det kan da godt være det sker alligevel, men jeg tror det bliver vigtigt at jeg ikke presser mig selv for meget rent tempomæssigt. Det er altid en udfordring, når man løber i flok til et officielt løb, men jeg bliver nødt til at sætte mit eget tempo og holde det. Min plan er at starte ud i cirka samme tempo som i Skagen, nemlig 5:50-6:00 per kilometer den første halvdel af løbet og så ellers se hvad benene kan holde til på den sidste halvdel. Og så ellers hygge mig og få gennemført mit tredje marathon.

Løb i varmen

I forrige uge var løbeturene lidt anderledes end normalt i denne tid. De foregik nemlig på en sandstrand i 30 graders varme! Kæresten og jeg havde benyttet vinterferien til at drage til Den Dominikanske Republik, for at få lidt sol og varme. Og det fik vi. Også selv om det var vintertid og de lokale klagede lidt over dage med dårligt vejr. Dårligt vejr var 22-25 grader, blæst og regn. Stadig fint vejr til shorts, t-shirts og klipklapper.

Strand

Skønt sted at løbe, selv om liggestolene lokkede

Men som sagt foregik løbeturene på stranden. Jeg fik kun løbet 2 ture i løbet af ugen, hvilket var lidt færre end planlagt, men der var så meget andet interessant at lave, at løbeturene måtte spille 2. violin. Men jeg fik jeg afprøvet mine FYF “sko” (http://swissbarefootcompany.ch/) og de var meget behagelige at løbe i. Som at løbe i bare tæer bare med den bonus at selv småsten, smågrene og lignende ikke satte tempoet ned. De gav fin beskyttelse for fodsålerne.

Morgenløbetur

Morgenløbetur i Caribien

Løbeturene var ikke den eneste motion jeg fik i løbet af ferien. En dag blev brugt på at dykke med snorkel i et smukt koralrev med masser af farverige fisk, og en anden dag på en tur op i bjergene. Vi vandrede op, og skulle så hoppe eller glide ned af 12 vandfald for at komme tilbage igen. En skøn tur med en utrolig flot natur, som man ikke lige ser på disse breddegrader.

Vandfaldstur

Skøn tur ned af vandfaldene

Nu har jeg så været hjemme i 4 dage, og har stadig ikke fået løbet en tur. Ikke på grund af dovenskab (selv om det kolde vejr ikke ligefrem opfordrer til at opholde sig udendørs), men fordi jeg har været plaget af hovedpine/migræne i nogle dage nu, og det sætter en kraftig dæmper på løbetrangen. Men i dag skal jeg nu nok nå ud at løbe. På lørdag skal jeg løbe trailløb i Vejle, hvilket jeg ser frem til. 10 kilometer satser jeg på, på trods af den lidt begrænsede motion de sidste par uger. Ud over dette løb, så har jeg også tilmeldt mig Coastzone Trail 2016. Det løb jeg også sidste år, men denne gang tager jeg den lange tur på 17,5 kilometer. Det er et skønt løb, som starter 1 km fra hjemmet, så selvfølgelig skal det løbes.

Ellers kigger jeg frem mod Coast2Coast i juni måned. Jeg vil gerne finde et par løb inden da, gerne et marathon i april og måske et eller 2 halvmarathon mere. Der er jo masser af muligheder, så jeg foretrækker ikke at melde mig til alt for tidligt og binde mig alt for meget til bestemte datoer.

Første marathon gennemført

Så blev det endelig tid til Skagen Marathon, og dagen hvor jeg for første gang skulle prøve kræfter med 42.2 kilometer. Og hvilken fantastisk dag! Vejret var helt perfekt – lidt skyer på en ellers blå himmel og meget lidt vind. Havde ellers været lidt nervøs aftnen før, da jeg ankom til Skagen, for der var der gang i blæsten. Men det havde heldigvis lagt sig, og lørdagen bød på perfekt løbevejr.

Læs resten

Hvorfor?

Jeg læser selv en del blogs om løb, og et af de emner, der ofte tages op, er hvorfor man løber. Der kan være vidt forskellige grunde til, at man syntes at det er skønt at løbe. Jeg har selvfølgelig også tænkt over hvorfor jeg syntes det er fedt, men et endegyldigt svar på det spørgsmål er det ikke nemt at give.

Læs resten

Ældre indlæg

© 2018 FristedPedersen

Tema af Anders NorenOp ↑