Denne side er stadig under udarbejdelse...

Jeg anmelder spil for xboxlife.dk,

Her kan I finde links til de anmeldelser jeg har skrevet for dem: 

Mad Max

Jeg ville egentlig gerne kunne lide Mad Max, for det gør rigtig mange ting rigtigt, men det mangler lige de 10% magi som andre store actionspil har. Jeg ville sådan ønske, at Avalanche lige havde haft lidt fokus mere på gameplayet, for så havde de stået med en af årets rigtig gode titler. Nu står de så i stedet for med et ok actionspil, som bestemt nok kan levere underholdning, men som højst sandsynligt også vil være glemt igen om nogle måneder. 

karakter 7.0

Batman Arkham Knight

Batman Arkham Knight er en værdig efterfølger til de to første, meget roste spil i serien. Det bygger videre på alt det der fungerede og høstede ros i forgængerne, men tilføjer også nyt i skikkelse af Batmobilen, som denne gang indtager en fremtrædende rolle, og dermed er det ikke blot mere af det samme. Det er tydeligt at Rocksteady elsker Batman universet, og den kærlighed kan mærkes når man svæver over Arkham City eller drøner gennem dens gader, klædt i sort….eller meget mørk grå.

karakter 9.0

The Swapper

I en tid, hvor der dukker rigtig mange mindre spil op på Xbox One, formår The Swapper at skille sig ud fra mængden. Det er et rigtig godt spil, hvis eneste anke er den kort spiltid. Det er så samtidig en af spillets styrker, som gør at oplevelsen står så meget stærkere når man er færdig med det, så det er lidt svært at klandre Facepalm Games for det. Har du en ledig aften eller to i kalenderen, så er det absolut værd at overveje at bruge den på en forladt rumstation med en swapper i den ene hånd, og fire kloner klar i kulissen.

karakter 8.5

Badland  – Game of the year edition

Badland er et iOS spil, som egner sig perfekt til små hurtige spilsessioner på en telefon eller tablet, mens man venter på noget andet. Jeg kunne sagtens have undværet en version til min Xbox One. Det er for simpelt og ensformigt til at man gider starte sin konsol og sit fjernsyn op for lige at tage et par minutter eller fem. Er man helt vild med denne genre af spil, så vil man måske kunne få lidt fornøjelse ud af at klare banerne så godt som muligt og slå rekorder. Men er det tilfældet, så vil jeg da tro at man for længst har gennemspillet Badland på sin telefon, og så er der absolut ingen grund til at investere i spillet igen. Med mindre man har lyst til at prøve det med den ekstra udfordring der er i at spille det med en kontroller eller lokke sine venner til at prøve det samtidig. 

KARAKTER 5.0

Final Fantasy Type-0 HD

Der er til rigtig mange timers underholdning i Final Fantasy Type-0 HD, men desværre er det kun middelmådig underholdning i en noget grim indpakning. Fans af serien vil sikkert kunne nyde den noget mere end folk uden kendskab til Final Fantasy, og bruge det som tidsfordriv indtil Final Fantasy XV er klar. Men det er en skuffende titel til Xbox One og Square Enix var nok bedre tjent med blot at have udgivet PSP udgaven i Europa i stedet for at bruge 3 år på at lave HD udgaven. I PSP udgaven var der endda også multiplayer elementer, hvilket er fjernet helt i denne udgave af spillet. 

karakter 5.0

Project Cars

Der er et hav af muligheder i Project CARS. Biler og baner for enhver smag, en sværhedsgrad der kan indstilles så den lige passer og mikromanagement af setup til ens bil hvis man ønsker det. Men det vigtigste er, at det leverer god underholdning. Det er udfordrende og skægt at køre ræs, og det bliver til fulde værdsat i dette spil, uanset om man er ekspert eller novice. Det er et realistisk racerspil, men også et spil som har køreglæden i fokus. Spillet er tydeligvis lavet af nogle der elsker ræs, og ved hvad det er der drager ved det, og det giver et meget underholdende racerspil, som konkurrenter bør kigge til, når de skal planlægge næste udfordrer i denne genre.

Karakter 9.0

Dark Souls III

Dark Souls III er mere Dark Souls på godt og ondt. Der er ikke den store nytænkning i det, men til gengæld er det nu findpudset i en grad, så kontrollen sidder lige i øjet. Dør du, og det vil du gøre masser af gange, så er det fordi du selv har mistimet eller misforstået noget, ikke fordi kontrollen svigter. Det er spillets store styrke, og grunden til at folk er vilde med Dark Souls seriens høje sværhedsgrad, og det har FromSoftware nu findpudset på i mange år, og det kan mærkes. For fans af serien er Dark Souls III et must, men det kan ikke skjules at det blot er mere af det samme. Finpudset til perfektion, men ikke med de store nyskabelser.

Karakter: 8.5

Transformers
ACS
TombRaider
Fallout4
BannerSaga
Cobalt
RocketLeague
TheDivision
Trackmania
DS3
doom
tmnt
Battleborn
Deadlight - Directors Cut
Inside
Tumblestone
Pharaonic
Overcooked
Deus Ex - Mankind Divided
Recore
Gears of War 4