Tid til opdatering

Nå, nu er det vist på tide med en opdatering her. For det er bestemt ikke fordi, der ikke er sket noget, at jeg ikke har fået lavet et indlæg siden jeg i august meldte ud, at jeg ændrede mit mål for i år, og droppede målet om 12 maraton på 12 måneder. Så hvis du læser dette, så find lige en kop kaffe frem. Det kan godt tage lidt tid at komme igennem det hele.

 

Bevæg dig for livet RUNNERS

Jeg har deltaget i mine to første løb, som Bevæg dig for livet ambassadør. Det var to meget forskellige løb, men i begge tilfælde en dejlig oplevelse. Første løb var CPH Half, og på trods af en kaotisk afslutning, så var det en fest. Bevæg dig for livet RUNNERS mødtes inden starten, for at få styr på det hele og få opdelt os i løbegrupper. Det blev alligevel lidt hektisk, da tiden gik lidt hurtigt og pludselig var det tid til at komme afsted. Vi fik dog delt os i grupper og fundet frem til vores startpositioner. Jeg endte i en gruppe med min nye veninde, Maja fra Kollemorten. Hun skulle løbe sit første halvmaraton, og i dagens anledning var hendes forældre taget med til København for at heppe på hende. De havde plads i bilen, og tilbudt at tage mig med, hvilket jeg satte stor pris på. Jeg kan ikke komme i tanke om en mere behagelig og afslappende måde at transportere sig til København. Men starten på løbet gik, og det var fantastisk vejr med blå himmel, høj sol, og en rigtig skøn stemning i det store felt. Vi var 8 RUNNERS i gruppen, og vores mål var at løbe med et tempo på cirka 6 minutter pr kilometer. Det var dog ikke så vigtig. Det vigtige var at have det sjovt og sprede den gode stemning.

 

Ved første depot slog vores manglende erfaring som RUNNERS til, og vi mistede de første tre løbere i gruppen. Vi var ikke helt klar over om de var foran eller bag ved os, men væk var de. Det betød, at vi var lidt mere forsigtige ved de resterende depoter, og det lykkedes os at komme igennem løbet uden at miste flere fra gruppen. Vi løb og tog billeder, heppede på de andre løbere og på tilskuerne der heppede på løberne, gav high-fives til musikerne vi mødte, snakkede med de andre løbere (dem af dem, som havde luft til at snakke) og havde en fest. Det var rigtig hyggeligt, og jeg nød det virkelig. Det var et helt andet fokus end jeg ellers har haft, når jeg er ude at løbe, men det var skide skægt og hyggeligt. Omkring de 8-9 kilometer begyndte der at komme lidt skyer på himlen. Nogle ret så mørke skyer, og kort tid efter begyndte det at småregne. Det stoppede dog ikke festen, og alle folk løb glade videre. Så skruede vejrguderne lidt op for uvejret, og regnen tog til. Pludselig regnede det meget, og inden vi fik set os om, løb vi i haglvejr. Og det var ikke bare små hagl, men nogle temmelig store nogle, som man godt kunne mærke. Det betød 5-10 minutter, hvor folk løb og kiggede ned i jorden for at undgå hagl i ansigtet, men selv ikke det kunne stoppe den gode stemning.

 

Efter haglvejret var der lidt tørvejr igen, men det varede ikke længe. Et voldsomt regnvejr slog til, og det begyndte at tynde kraftigt ud i publikum på ruten. Det var kun de få der kunne finde et tag at stå under, eller dem som havde paraplyen med, der blev stående. De andre blev forvandlede til løbere for en kort bemærkning. Der var dog stadig publikum ude i uvejret, og vi havde stadig en fest. På et tidspunkt begyndte RUNNERS gruppen sågar at synge i regnen, hvilket gav nogle forbavsede blikke fra de andre løbere. Men vi hyggede os på trods af regnen, som ikke så ud til at stoppe. Det gjorde den dog, og de sidste 2-3 kilometer blev løbet i tørvejr, hvor solen tittede frem igen. Til gengæld var der så masser af vand på vejene, da kloakkerne ikke havde kunnet følge med, og vi løb i 2-3 centimer dybt vand. Det var lidt sjovt at se løbere, der desperat forsøgte at undgå at træde i for meget vand, for det var en helt umulig opgave. Jeg havde set frem til opløbsstrækningen og det blev da også en oplevelse jeg vil huske længe. Dog ikke på grund af jublende tilskuere, men fordi det lød i højtalerne, at løbet var aflyst på grund af uvejret og folk blev bedt om hurtigtst muligt, at forlade målområdet. Det gav en noget kaotisk afslutning, hvor der ikke var tid til andet end at få fat i medaljen og sin bagage, og så ellers komme tilbage til bilen, hvor Majas forældre var klar til hjemturen.

 

Så CPH Half var en Bevæg dig for livet RUNNERS debut, som jeg ikke glemmer. Det var en fantastisk oplevelse på mange niveauer. Helt i modsætning til det, stod mit andet Bevæg dig for livet løb. Det var Margueritløbet i Jelling. Igen en skøn oplevelse, men på et helt andet niveau. Det var rigtig godt vejr hele vejen rundt, og vi formåede at skabe god stemning og hygge os. Turen var kun på 5 kilometer, men det var en skøn rute, der var blevet lavet og det var en fornøjelse at møde både meget unge og gamle løbere side om side. Og igen blev jeg positivt overrasket over hvor hyggeligt det er at løbe, når man har fokus på at skabe god stemning frem for at løbe for en god tid.

 

Løbeoverskud – eller mangel på samme

Efter jeg droppede årets mål, måtte jeg jo finde et nyt. Det blev til, at jeg vil sætte ny PR på maratondistancen. Gerne under 4 timer, hvilket vil betyde at jeg skal forbedre mig med 13 minutter – ikke nogen lille opgave, så der skal træning til. Træningsprogrammet er blevet lagt, og løbet hvor forsøget skal gøres er fundet. Det bliver Dr. Nielsens Vinterhygge Maraton i januar måned. Det er nok ikke et optimalt tidspunkt at løbe efter en god tid, for frostgrader kan nok godt sætte en dæmper på tempoet, men det bliver altså der, at forsøget skal gøres. Træningsprogrammet er med fokus på tempo, og for ikke at komme for voldsomt i gang, så starter det stille og roligt op. Faktisk lidt mere stille og roligt end jeg havde planlagt. Planen var 4 løbeture om ugen, men det er ikke rigtig lykkedes mig. Energien har simpelthen ikke været der, og jeg har valgt at springe lidt ture over. Men nu skal jeg også til at komme i omdrejninger igen, hvis planen skal holdes. Det bør der også være mulighed for – for de ting der har drænet min energi, kan jeg vist lægge bag mig. For jeg tror faktisk ikke det er fysisk anstrengelse, der har drænet mig. Det er mentalt, at der ikke har været så meget overskud, og det reagerer kroppen også på.

 

To ting har krævet meget opmærksom den sidste måneds tid. LEGO skal “right-sizes”, hvilket er et smart ord for nedskæringer, og for en måned siden blev det meldt ud at 8% af medarbejderne skal fyres. Det er mange, og det blev meldt ud, at det ville være i alle områder. En sådan udmelding skaber selvfølgelig usikkerhed, og bekymring om ens job er ikke lige frem noget der giver energi. I denne uge skete det så, og jeg arbejder stadig hos LEGO. Men det var en hård uge, hvor der skulle siges farvel til mange gode kollegaer. Så usikkerheden er mentalt drænende, men det er situationen bagefter også.

 

Der ud over, så var jeg ved lægen for 3 uger siden. Jeg havde et par løbeture, hvor jeg havde tisset blod bagefter. Det tænkte jeg, at jeg lige ville have tjekket. Det syntes lægen åbenbart også var en god idé, for to dage senere var jeg indkaldt til både en scanning og en kikkertundersøgelse. Hastværket satte det lidt i perspektiv. Jeg kunne da ikke undgå at bemærke, at lægerne tydeligvis mente det hastede at få klarlagt hvad det var, så helt uskyldigt var det nok ikke. 5 dage efter jeg havde kontaktet lægen, lå jeg i en CT scanner på Randers Sygehus, og to dage efter det, var det tid til kiggertundersøgelsen, og efterfølgende “dom” fra lægen. Han kunne ikke se noget på hverken scanning eller kiggertundersøgelsen, så kræft var det ikke. Så hvad der havde forårsaget det, vidste han ikke, men det var ikke noget jeg skulle være bekymret for. Og da jeg drog lettelsens suk sagde han så “men…”

På mine scanningsbilleder kunne han se nogle celleforandringer i et af mine ribben. Det mente han, at jeg lige burde få tjekket. Og så startede hastværket forfra. To dage efter ringede min læge og informerede at jeg var henvist til Diagnostisk Center på Vejle Sygehus, så de kunne kigge på det. Og så kom der ellers to travle uger, hvor jeg igennem 4 scanninger, den ene mere omfattende end den anden. Blandt andet en fuldkrop scanning, der tog 1½ time..det er altså lang tid at ligge helt stille i en scanner. Efter hver scanning hed det sig, at de ikke kunne se om det var kræft – det var jo positivt, men samtidig så kunne de heller ikke udelukke det, så yderligere undersøgelser var nødvendige. Men efter 2 ugers intense undersøgelser, var lægen endelig klar til at sige, at det var højst usandsynligtat, at det var kræft; ja, faktisk sagde han at han ikke kunne forestille sig at det var ondartet, og nu kunne han ikke finde på flere undersøgelser. Mine billeder bliver sendt til nogle eksperter i Odense, for lige at være helt sikker, men jeg er “off the hook” for denne gang. Jeg skal dog til en kontrol igen om et halvt års tid, for lige at se om det udvikler sig.

 

Sådan en omgang dræner lidt energi. Ikke så meget usikerheden, for jeg føler mig rask, og bekymrede mig faktisk ikke så meget om det. (min kæreste var tydeligvis mere påvirket end mig) Men det at tilbringe så meget tid på hospitaler og i scannere, kan ikke undgå at påvirke en person.  Diagnostisk Center på Vejle Sygehus gør et fantastisk arbejde, og jeg følte mig i gode hænder. Det var en fornøjelse at se, hvor professionelt og medfølende, de behandlede deres patienter. Men det er syge mennesker, og der er bare en stemning der ikke ligefrem giver energi. At det så lige faldt sammen med situationen på arbejde gjorde det jo ikke bedre. Så energi-niveauet har ikke været specielt højt den sidste måned.

 

Planerne

Men lidt energi har der været, og jeg har da fået løbet lidt. Den nærmeste fremtid byder på et enkelt løb, nemlig Vejle Ådal, hvor jeg i år løber 10 km sammen med Bevæg dig for livet. Der ud over, så er planen at få trænet til Dr. Nielsens Vinterhyggemaraton d. 21/1 næste år. Jeg er også begyndt på DGI & DAFs løbeinstruktøruddannelse, og planen er at få gjort basis-delen  færdig inden jul. Jeg har været til det første af 3 kurser, og det nød jeg. Rart at møde andre passionerede løbere, der gerne vil udbrede løbeglæde, og det bliver skønt at få lidt værktøjer, så jeg kan være med til at give løberne i Tørring IF Løb en god oplevelse og træning.

 

Jeg er også så småt begyndt at overveje hvad mine løbeplaner skal være næste år, men jeg syntes godt nok det er svært. Der er så meget jeg gerne vil. Jeg ved dog, at jeg vil løbe et langt løb. altså længere end maraton. Jeg overvejer at melde mig til Fyr til Fyr i april måned. Jeg har aldrig været på Bornholm, så det kunne være rart at besøge solskinsøen og løbe 65 km. Men 24 Timer Ved Havet i Sæby, syntes jeg også er interessant. Ikke fordi jeg nødvendigvis vil løbe i 24 timer, men der kan man også løbe 3½ maraton. Man starter et maraton hver 6 time, og slutter så af med et halvmaraton til sidst. Det kunne da være sjovt at se, om man kunne gennemføre det. Skagen Odde Ultratrail trækker også  – faktisk er der så utrolig mange interessante løb rundt omkring, at fristelserne er store. Men tror jeg bliver nødt til at finde et par stykker og så koncentrere mig om dem – og den beslutning skal nok tages snart, hvis træningen skal indrettes efter det. Jeg har også overvejet at løbe Coast2Cost igen i år, bare lige for at få 3 år i træk med det. Men jeg ved ikke helt – kan jeg overtale en makker til at løbe med, så er jeg klar, men ved ikke helt om lysten er der til at tage turen alene. Så har du lyst til en 50 kilometer løbetur til sommer næste år, så sig lige til 😉

Nå ja, og så er planen også at holde mig væk fra sådan en her et stykke tid – dem har jeg fået nok af. 😉

 

Så der er liv endnu, og hvis du har holdt til at læse hele denne smøre, så skal du have tak. Jeg lover at der ikke går så lang tid inden næste indlæg.

 

 

Skriv et svar

Posted by: Frank on Category: Løb

Tags: , , ,