3/12 Fruens Bøge Vinterenslutter Marathon

Søndag den 12/3 skulle årets tredje marathon løbes. Denne gang var jeg kørt til Odense for at løbe. Fruens Bøge Marathon havde jeg længe holdt lidt øje med, og de har efterhånden været i gang i lang tid med månedlige løb. Nu var det så min tur til at deltage.

Jeg ankom til Fruens Bøge i Dalum en lille halv times tid før løbet gik i gang, og der var allerede ved at være mødt mange op. Det var tydeligt, at dette var et løb, som havde fundet sted mange gange før. Rigtig mange af deltagerne kendte hinanden og snakkede om tidligere erfaringer på ruten. Det var en snak jeg ikke rigtig kunne være med på, men det gav nu en hyggelig og behagelig ventetid. Det var meget tydeligt, at for langt de fleste af løberne, så var et hyggeligt løb det primære, og tiden så absolut det sekundære. Det passede jo perfekt til mig.

Selve ruten er en 7km rute, som man skal igennem 3 eller 6 gange, alt efter om man vil løbe et halvt eller et helt marathon. Jeg var lidt spændt på ruten, for hvis man kiggede på profilen på billede Fruens Bøge Marathon havde lagt op på deres hjemmeside, så var det en meget kuperet rute med 583 meters løb opad (og så selvfølgelig også nedad). Det troede jeg dog ikke helt på, da beskrivelsen sagde meget lidt kuperet, men man ved jo aldrig. Efter mit Middelfart Cannonball i sidste måned, så var en kuperet rute ikke lige det der stod øverst på ønskelisten.

Ruten var heldigvis ikke så kuperet. Det var en rigtig skøn rute langs med Odense Å, forbi Zoo, hvor man kunne få et lille kig ind til dyrene. Jeg fik set både løver, tigre, kameler, giraffer og zebraer på min løbetur, hvilket bestemt var en rar afveksling fra mine normale løbeture. Samtidig var ruten på en meget benyttet sti gennem Odense by, og man mødte mange der var ude at gå, løbe og cykle. Det var ikke noget irritationsmoment (det ville det måske have været hvis sluttiden var vigtig), men faktisk meget rart at der hele tiden var liv omkring én.

Ud over de gange man skulle over Odense Å, hvor der var lidt stigninger op over broerne, så kom den eneste rigtige bakke efter 6 kilometer. Den var heldigvis ikke så slem og slet ikke i nærheden af 583 meter opad. Snarere 8 meter 🙂 Så beskrivelsen af løbet var helt rigtig: lidt kuperet. Det var en fin blandning af faste grusstier, lidt asfalt og nogle få skovstier, man løb på.

Jeg brugte den første omgang til at finde mit tempo for dagen, og det endte omkring 5:45 – lidt hurtigt, men benene havde det godt og det var skønt vejr, så hvorfor ikke? Så måtte jeg jo se hvor mange omgange jeg kunne holde det tempo. Det gjorde jeg så i tre runder. Efter halvmarathon blev rundet (efter 2 timer og 4 minutter), og jeg pludselig befandt mig alene, i stedet for i en lille gruppe, da de andre i gruppen stoppede her, ja så faldt tempoet lidt. En runde senere faldt det endnu mere. Egentlig ikke fordi jeg følte mig specielt træt eller udmattet, men tempoet sivede bare lige så langsomt ud af mig. Det lagde jeg ikke rigtig mærke til på dagen, for jeg var holdt op med at holde øje med mit ur. Efter de første 3 runder besluttede jeg mig for blot at lade benene bestemme og løbe uden at holde øje med pace. Jeg lå egentlig til, at jeg kunne få en god tid omkring min rekord på distancen, men det var ikke fokus for dagen, og jeg vidste at hvis jeg begyndte at kigge for meget på uret, så ville det ende med at have fokus. Så ingen kiggen på uret på de sidste tre runder, da jeg ikke ville ud i at presse mig selv til at løbe en hurtig tid. Jeg skal jo stadig løbe 9 marathon mere i år, så ingen grund til at bruge al energien denne dag.

På den sidste runde, begyndte det dog alligevel at gå op for mig, at tempoet var gået ned. Ikke kun fordi jeg nu begyndte af få meget ømme fødder, og det normalt betyder en nedsætning af tempo, men også fordi jeg pludselig begyndte at bliver overhalet af andre løbere. På nuværende tidspunkt var jeg nu også ved at være lidt træt, og det sædvanlige spørgsmål om, hvorfor jeg dog valgte at bruge 4½ time på at løbe, var begyndt at dukke op i mit hoved. Jeg fandt ikke rigtigt noget svar, før jeg kom i mål ved depotet efter min 6. omgang. Men der kom svaret så også – en klapsalve fra de andre deltagere ved depotet, og stolthed over at have fuldført endnu et marathon. Mit tredje marathon i år blev overstået i en tid der hed 4:26:34.

Det er en tid jeg er meget tilfreds med. Jeg gik ind til løbet uden at have fokus på tiden (ud over et lille stille håb om at komme i mål indenfor 4½ time), og løb den sidste halvdel uden at kigge på uret, men blot i det tempo der føltes godt. Det var en meget hyggelig rute, og et meget godt arrangeret løb, hvor der intet manglede ved depotet. Denne dag var der sågar flødeboller, som en deltager havde taget med, da hun denne dag løb sit halvmarathon nummer 50!  Det kan absolut anbefales at prøve dette løb, og det er rart at vide, at der løbes her næsten hver måned. Det er ikke helt utænkeligt, at jeg kommer tilbage senere i år og løber det igen.