2/12 Middelfart Cannonball

I søndags var det tid til årets andet maraton. Min kollega Morten havde lokket mig med til dette løb. Han skulle løbe halvmaraton, og planen var at vi skulle følges af de første 21.1 kilometer, og så måtte jeg klare resten selv. Jeg vidste ikke så meget om løbet, og havde ikke de store forventninger, andet end at komme i mål på et tidspunkt. Da jeg ankom til startområdet, på denne lidt fugtige og halvkolde formiddag, begyndte jeg dog at få en lille mistanke om, at det nok ikke blev “a-walk-in-the-park”. Startområdet lå helt nede ved vandet, og jeg kunne godt regne ud at der ville være en del højdemeter på ruten, for man kunne ikke bevæge sig ret langt væk fra starten uden at støde ind i en bakke.  Samtidig fik vi at vide, at ruten mest var skovstier og grusstier, og de var godt glatte og mudrede. Det havde jeg ikke lige sko med til, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg nok skulle få lov at kæmpe for at få mit maraton logget. 

Kl. 10 gik starten og Morten og jeg begav os ud på den første af de 4 runder vi skulle løbe sammen. Morten har lige været skadet, og var usikker på formen, så han fik lov at bestemme tempoet og jeg ville så blot følge trop. Det gik ok, uden at være prangende. Det gik hurtigt op for os, at ruten var præget af bakker og vi skulle nok passe lidt på tempoet for ikke at løbe tør for energi for hurtigt. De første 5 kilometer blev overstået på 31:22. Runden blev afsluttet med et flot nedløb af en lang bakke, og så et stykke på stranden inden man ramte depotet. I det våde sand fik man lige lov at arbejde lidt ekstra for at holde tempoet. Anden runde gik en lille smule langsommere, men der var stadig energi i benene og det gik fint. På tredje omgang gik tempoet mere ned. Mortens manglende træning begyndte at sætte sine spor og jeg skulle nu til at passe på ikke at løbe fra ham. Normalt plejer jeg at finde et pace, hvor det føles godt at løbe og så ellers holde det, men her måtte jeg altså begynde at trække lidt i bremsen. Sikkert en meget god øvelse, at kunne det også. (Og 2½ time senere var jeg meget glad for at have sparet lidt på energien…)

Fjerde omgang var langsommere endnu, men vi kom rundt og Morten gennemførte sit halvmaraton, selv om ruten var noget hårdere end han havde forventet og træningen ikke helt stod mål med ambitionerne denne dag. Det tog 2½ time i alt at få løbet de første 21.1 kilometer, og så sagde jeg farvel til Morten og gik i gang med de sidste 4 runder. Jeg var jo kun halvvejs. 

Nu blev tempoet sat lidt op igen, men da jeg havde været ruten igennem 4 gange, vidste jeg hvad der ventede mig og gav ikke fuld gas, da jeg gerne ville have lidt energi tilbage til den sidste runde. Så gik det ellers i ensom majestæt rundt igen. Sporene jeg løb i var ved at være rigtig godt smattede, for ikke nok med at 100 løbere havde trampet rundt her hele formiddagen, så havde det også småregnet og jeg fik nu store problemer med at finde fæste. På nogle strækninger måtte jeg gå, for hvis jeg forsøgte at løbe, skøjtede jeg rundt i mudderet som Bambi på glatis. Da jeg løb på stranden for syvende gang, begyndte jeg også at kunne mærke trætheden sætte ind. Nu var jeg ved at være godt brugt, men heldigvis var der kun én omgang tilbage nu. Men den skulle så gennemføres med et energiniveau, der var tæt på at være udtømt. Det blev en langsom tur og jeg gik en del mere end jeg normalt ville, da jeg valgte at gå op ad de fleste af stigningerne. Både fordi jeg ikke kunne stå ordentligt fast, og fordi energien simpelthen ikke var der til at løbe op af bakkerne.

Efter 4 timer og 57 minutters løb kunne jeg endelig afslutte dagens løbetur. Jeg var godt brugt efter 5 timer i det krævende terræn og glad for at have gennemført endnu et maraton, selv om det er mit langsomste maraton til dato. Det var det selvfølgelig fordi ruten var krævende, men jeg tror også det har spillet ind, at det hurtigt gik op for mig, at det ikke ville blive en god tid. Så er det en hård mental udfordring at holde tempoet oppe. Det er nemmere når man har en god tid i sigte. Men årets andet maraton er gennemført, og det blev, som sædvanlig fristes jeg til at sige, en god oplevelse. Både fordi terrænet var så anderledes end de andre maraton jeg har gennemført, men også fordi der var selskab på første halvdel af ruten. Arrangørerne havde lavet en rigtig godt løb med et super-depot, og det kan bestemt anbefales hvis man er til skovstier og bakker. Det kan nok ikke kaldes et trail-løb, men det er tæt på.

Næste udfordring bliver i Odense den 12. marts, hvor Fruens Bøge Maraton skal løbes. Så bliver det spændende at se, hvilket terræn det byder på.

 

1/12 – Dr. Nielsens Vinterhyggemaraton

Søndag den 21. januar fik jeg startet på mit, syntes jeg selv, ambitiøse løbeprojekt for i år. 12 maraton skal løbes i løbet af 12 måneder. Det første af dem blev så et lokalt løb, nemlig Dr. Nielsens Vinterhyggemaraton i Vejle og jeg fik en rigtig god start på mit løbeprojekt.

Dr. Nielsens Vinterhyggemaraton er et ud og hjem maraton, hvor man løber fra Vejle til Bindeballe og hjem igen af samme rute. Det er et populært løb og der var lidt over 500 deltagere klar denne søndag formiddag. Og straks jeg ankom til DGI hallen kunne jeg fornemme hvorfor det er populært. Der var fælles morgenmad og super stemning blandt løberne. Alle gik rundt og småsnakkede og hyggede sig, og der var en rigtig afslappet og forventningsfuld stemning. Jeg var stået op søndag morgen, noget øm i kroppen, da jeg havde brugt lørdagen på at flytte. Det kunne mærkes, især i ryggen, som var godt øm, og jeg var begyndt at spekulere i det smarte i, at løbe et maraton dagen efter at have slæbt rundt på flyttekasser og møbler en hel dag. Men jeg blev grebet af stemningen og var helt klar til 42,2 kilometer løb, da klokken blev 10.

Vi startede indenfor i hallen, og efter et par kilometers løb igennem Vejle, kom vi til Bindeballe-stien, som vi så skulle følge helt ud til Bindeballe Købmanden, hvor vendepunktet var. Det foregik i planlagt tempo, som for mit vedkommende var et pace på 5:45 – 6:00 minutter per kilometer. Planen var at holde det tempo så længe jeg kunne, og så ellers se hvad tid jeg endte med.

Fint tempo her i starten

Der var mange der holdt sig omkring det samme tempo, så der var altid andre løbere omkring mig. Og det var tydeligt, at jeg løb i hygge-segmentet af løbet. Der var masser af snak og munterhed og første halvdel af løbet blev hurtigt overstået.

I Bindeballe skulle der så vendes, hvilket blev gjort efter en hurtig runde omkring juletræet. For det var der selvfølgelig, så man kunne danse en tur rundt om det. Mange af løberne tog sig en god pause her, dog ikke for at danse om juletræet, men mere fordi dette depot satte en tyk streg under vel-assorteret depot. Det havde alle depoterne egentlig gjort, med slik, chips, sodavand, vand, frugt, flødeboller, chokolade, Dr. Nielsen og øl. Men her ved vendepunktet kunne man også lige få sig en ristet pølse med brød, hvilket en del benyttede sig af. Jeg sprang den dog over, selv om jeg kort var fristet til at opgive min status som vegetar..

På turen tilbage til Vejle begyndte jeg at kunne mærke gårsdagens strabadser og blive mere og mere øm i lænden. Det lykkedes mig dog at holde tempo frem til de 34 kilometer, hvor jeg måtte opgive det gode tempo og sætte farten ned. Jeg var træt, bevares, men det var nu mere brokken fra ryggen der tvang tempoet ned.

Knap så fint tempo i slutningen af løbet

Det drænede en del energi at løbe og forsøge at afhjælpe smerter i ryggen. Men jeg løb da stadigvæk. Da første halvdel af løbet var overstået var jeg begyndt at drømme om en tid omkring 4 timer og  12 minutter, altså samme tid som i Skagen i oktober måned sidste år. Men det indså jeg hurtigt, at jeg ikke ville kunne klare. Min erklærede mål inden start var at komme i mål inden for 4:30 og det kom heldigvis aldrig i fare. Den officielle sluttid lød på 4:17:08, hvilket var meget tilfredsstillende.

Efter løbet var der så fællesspisning, men den sprang jeg over. Jeg trængte gevaldigt til at komme hjem på sofaen og hvile ryggen, så det valgte jeg at gøre i stedet for, selv om buffetten så vældig lokkende ud.

Så første maraton af 12 er overstået, og drømmen om de 12 maraton i år lever endnu. Næste planlagte løb er Middelfart Cannonball nummer 2, den 19/2 og det er jeg begyndt at glæde mig til. De sidste par uger har jeg dog ikke fået løbet så meget som jeg gerne ville. Andre ting er blevet prioriteret lidt højere, så det er ikke blevet til så mange kilometer. En enkelt tur på 36 kilometer rundt på Billund Travbane som led i Danmarksindsamlingen tæller godt i regnskabet, men eller har det kun stået på mindre ture. Men jeg føler nu ikke at formen har taget skade, så jeg ser frem til at løbe i Middelfart og satser på en tid omkring de 4 timer og 15 minutter igen. Det tempo virker til at passe mig godt.