Klar til et nyt år

Så blev det et nyt år – 2016 blev afsluttet med Nytårsløbet i Herning, hvilket fik min totale løbedistance for året op på 1803 kilometer. Det absolut længste jeg har løbet på et år, og det var muligt fordi jeg undgik skader. Det er nu mere end 2 år jeg har løbet uden skader, og det føles helt fantastisk. Ændring af løbestil til fladfodsløb har helt klart været det rigtige for mig.

Jeg vågnede nytårsaftensdag med en svag migræne, hvilket bestemt ikke var et godt udgangspunkt for årets sidste løb: Sydbank Nytårsløb i Herning. Jeg havde så tre muligheder: at aflyse løbet, tage en migrænepille og løbe, eller løbe med migræne (og håbe den ikke blev værre). Jeg havde ikke lyst til at aflyse. Jeg valgte at løbe med migrænen. Mine migrænepiller virker fint, men de har to uheldige bivirkninger i forhold til løb. Jeg bliver træt/energiforladt af dem, og så bliver jeg øm i mine led. Hvis jeg har den mindste smule ømhed, så forstærkes det en del, så ting der normalt ikke generer, som lidt ømhed i akillessenen for eksempel, bliver så slemt at jeg halter lidt. Så det er meget sjældent jeg løber de dage, hvor jeg har taget migræne-medicin.

Så jeg kørte til Herning i god tid for at hente mit løbenummer og satte mig så i et roligt hjørne og slappede af med lukkede øjne, indtil det blev tid til at løbe. Migrænen blev heldigvis ikke værre, så jeg var ved godt mod da starten gik. Jeg lagde ud i et tempo omkring d 5:20, hvilket jeg havde planlagt at holde den første halvdel af løbet. Derefter ville jeg vurdere hvad tempoet ville være resten af løbet. Det satsede jeg på ville give mig en tid omkring min personlige bedste på halvmarathon distancen, som jeg jo satte for et par måneder siden til Vejle Ådal løbet. Egentlig ret ambitiøst, da løbet blot skulle være en rolig afslutning på året. Men jeg følte mig i god form, så hvorfor ikke? Og desuden var min kollega, som jeg skulle have løbet sammen med, blevet skadet, så jeg kunne helt selv bestemme tempoet.

Uvejr på vej under træningstur uden før Tørring.

Og det blev altså et tempo der lå og svingede mellem 5:10 og 5:20. Efter de 10 kilometer besluttede jeg at forsøge at holde tempoet. Det gik jo fint, så hvorfor ikke gå efter en ny rekord? Så jeg forsøgte at holde tempoet oppe – det faldt dog en lille smule, og lå nu mellem 5:15 og 5:30. Det gjorde det frem til kilometer nummer 18, hvor der ikke længere var energi til at holde tempoet oppe. Jeg var blevet overrasket over depoterne, hvor der hverken var energi-drik eller frugt, men kun vand. Jeg havde ikke selv medbragt noget, og nu begyndte jeg at kunne mærke at jeg trængte til lidt energi. De 3 krus vand jeg havde drukket, var ikke ligefrem sprudlende energi-kilder, så nu begyndte jeg at løbe tør for energi. Jeg kæmpede for at holde tempo, men kunne simpelthen ikke holde det og nu faldt tempoet og lå på 5:30 – 4:45 for de sidste 3 kilometer. Lidt ærgerligt, men jeg kom stadig i mål i en god tid, nemlig 1:53:51. Det næsthurtigste jeg har gennemført distancen. Da jeg stod og spiste et æble efter løbet slog det mig, at jeg overhovedet ikke havde mærket noget til migrænen mens jeg løb. Nu var den så tilbage, men i de næsten 2 timer havde koncentrationen om løb fået den til at forsvinde i baggrunden. Ærgerligt at den vendte tilbage, for jeg ville da foretrække at løbe en tur for at få migrænen væk, frem for at skulle tage en migrænepille.

Nytårsløbet var egentlig et meget hyggeligt løb. Der var god stemning både inden og efter løbet, og rutens udformning, hvor de sidste 13 kilometer var en ud/hjem-strækning, gjorde at der altid var andre løbere omkring dig. Men jeg var lidt skuffet over selve ruten, hvor der ikke var meget interessant at kigge på. Den var lidt kedelig og ikke ligefrem seværdig. Værd at deltage i for stemningens skyld, ikke for ruten.

Formiddagssolen forsøger at trænge gennem skyerne i Uldum Kær

Nu er der så tre uger til det første løb i 2017: Dr. Nielsens Vinterhyggemarathon i Vejle. Det skal nok blive sjovt – jeg glæder mig til at komme i gang med årets udfordring til mig selv, nemlig at løbe et marathon om måneden. Det vil kræve god restitution, men også at jeg formår at sætte tempoet rigtigt når jeg løber dem. Målet er at gennemføre de 12 løb, ikke at sætte ny rekord på distancen. Det kan da godt være det sker alligevel, men jeg tror det bliver vigtigt at jeg ikke presser mig selv for meget rent tempomæssigt. Det er altid en udfordring, når man løber i flok til et officielt løb, men jeg bliver nødt til at sætte mit eget tempo og holde det. Min plan er at starte ud i cirka samme tempo som i Skagen, nemlig 5:50-6:00 per kilometer den første halvdel af løbet og så ellers se hvad benene kan holde til på den sidste halvdel. Og så ellers hygge mig og få gennemført mit tredje marathon.