Jelling Løbet

I går var det tid for Jelling Løbet. I år havde jeg meldt mig til på 10.1 km ruten. Jeg har en gang tidligere løbet dette løb, men det var 5 km ruten jeg var ude på den gang. Jeg har hørt meget om 10 km ruten, da folk omtaler den som ret hård, da der er masser bakker. I følge Jelling Løbets hjemmeside, så har de helt ret, da der ifølge deres rutekort er 381 højdemeter på de 10.1 km – altså 381 meters løb opad og 381 meters løb nedad. Lidt mere end jeg er vant til på mine ture rundt i Tørring.

Højdeprofil for 10.1 km ruten
Højdeprofil for 10.1 km ruten

 

Jeg glemte mit ur derhjemme og i stedet for at ærgre mig over det, så jeg en mulighed for blot at løbe efter hvad mine ben/krop fortalte mig. Uden et ur at tjekke pace på hele tiden ville jeg ikke have mulighed for at sætte farten efter en bestemt sluttid. Hvilket egentlig også var, hvad jeg havde tænkt mig. Løbe godt til, men ikke 100%. Hvad sluttiden skulle være havde jeg heller ikke en idé om, da jeg ikke havde løbet ruten for, og dermed ikke var klar over hvad der ventede mig. Men nu fik jeg så chancen for blot at løbe efter kroppens signaler.

Min nevø Andreas skulle også løbe denne aften, så derfor var min lillesøster der også sammen med lille skønne Anna Cecilie for at heppe på ham. De deltog alle i den fælles opvarming og Anna Cecilie var åbenbart så begejstret for oplevelsen, at hun erklærede at hun også skulle løbe næste år. Efter opvarmningen gik det så ud på ruten. Starten var meget behagelig, da det gik meget nedad. Det var sjovt at observere hvor stor forskel der var på folks nedløb. Nogle gav frit løb, mens andre bremsede temmelig meget. Jeg forsøgte at give los, da opbremsning giver mange hårde stød op gennem kroppen, så det gik i rask tempo. Samtidig med at det var en skøn start, så kunne jeg alligevel ikke lade være med at tænke på, at hver en meter vi løb ned, skulle vi senere løbe op ad igen.

Det er en meget flot rute med meget lidt løb i Jelling by og så ellers skov- og grus-stier i skovene omkring byen. Det startede blidt ud med masser af nedløb og små bakker op, men efter en 5-6 kilometer begyndte det at gå noget mere op ad. Jeg holdt et godt tempo uden for alvor at løbe mig ud. Jeg kunne godt mærke at pulsen hurtigt røg op, når jeg skulle op af bakkerne, men den faldt også hurtigt så snart toppen var nået. Der var nogle få der begyndte at gå op af bakkerne, men det havde jeg besluttet mig for ikke at gøre. Den sidste lange bakke kom omkring de 9 kilometer. Her var der en del flere der begyndte at gå, men jeg syntes egentlig ikke den var så slem igen. Den var lang, men heller ikke så stejl som nogle af de andre små bakker vi havde forceret. Så det foregik stadig i løb for mit vedkommende.

Løbere klar til Jelling Løbet

Efter den bakke var besejret gik det ind mod mål i fuldt firspring. Jeg havde stadig lidt energi i reserve (helt efter planen) og kunne sætte tempoet lidt op. Så snart jeg var kommet i mål, tikkede der en sms ind med resultatet: 54:32, hvilket var noget hurtigere end jeg havde troet. Det er trods alt kun 3 minutter langsommere end min PB på distancen, som blev sat i Billund Lufthavn, som er flad som en pandekage. Så en meget godkendt indsats og sjovt at prøve at løbe uden mit ur – det er dælme lang tid siden jeg sidst har prøvet det. Og skønt at mærke at jeg er i god form, og kan have energi i overskud efter et meget bakket 10km løb i sådan en tid. Måske vil det ligefrem lykkedes mig at løbe 50 kilometer Sct. Hans aften 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.