The library at Mount Char

Det hænder, at man falder over en bog, der overrasker. Det skete for mig for nyligt, da jeg gik i gang med bogen “The Library at Mount Char” skrevet af Scott Hawkins. Jeg var faldet over titlen i en Reddit diskussion, hvor den blev nævnt. De fleste anbefalede den, men ville ikke skrive for meget om handlingen for ikke at ødelægge oplevelsen for andre. Det var nok til at vække min nysgerrighed, og jeg fik fat i den til min elskede Kindle.

Efter at have læst de første sider var forvirringen stor. Det var en meget mystisk fortælling, som ikke umiddelbart gav nogen mening. Men jeg var bestemt fanget, og var nødt til at finde ud af hvad den her fortælling egentlig gik ud på. Scott Hawkins formår at holde et tempo der virkelig fænger, og man skal lige have nogle flere sider med inden man lægger bogen fra sig. Der er masser af chokerende plot-ændringer, og man føler sig aldrig helt sikker på om man nu også helt har forstået hvad der foregår. Hver gang jeg troede, at nu var jeg med på hvad der foregik, så skete der et eller andet der kuldsejlede mine teorier, eller gav grund til masser af nye spørgsmål.

Handlingen foregår i USA i nutiden men med masser af overnaturlige og mystiske elementer. Skulle jeg forsøge at forklare handlingen uden at røbe for meget, så vil jeg nok sige, at det er fortællingen om en amerikansk mand, der får sit liv vendt op og ned, da han kommer i kontakt med en magtfuld, mystisk sekt, der kalder sig bibliotekarer. Pludselig bliver døde mennesker vækket til live igen, folk taler med tigre og verden viser sig at være langt mere kompliceret end han troede. Den komplicitet får man til fulde at føle, når man læser bogen, og det er absolut en af dens styrker.

The Library of Mount Char er en spændende, dragende bog, fyldt med action, som holdt mig fanget fra start til slut. Det er ikke noget stort litterært værk, som eftertiden vil rose, men god gedigen underholdning med et usædvanligt plot og en meget interessant mytos at udforske. Da det er Scott Hawkins første bog, så er det forhåbentlig ikke sidste gang vi stifter bekendtskab med Mount Char og dens bibliotekarer. Der er i hvert fald masser af materiale at arbejde videre med. The Library of Mount Char

Chili Sin Carne

Der findes rigtig mange opskrifter på Chili Con Carne og dens kødfri fætter Chili Sin Carne. Denne opskrift er fundet i det geniale hæfte Grøn Glæde, som kan findes på Anima.dks hjemmeside.  Den er nem at lave og smager pragtfuldt.

grc3b8nglc3a6de-pic

[tabs slidertype=”top tabs” fx=”slide”] [tabcontainer] [tabtext]Ingredienser[/tabtext] [tabtext]Fremgangsmåde[/tabtext] [/tabcontainer] [tabcontent] [tab]2 løg, hakket

3 fed hvidløg hakket

1 peberfrugt i tern

2 ds. hakkede tomater

1 ds. kidneybønner i chili

2 dl majs fra frost

3 dl brune ris

1 spsk olivenolie

salt og peber evt. lidt chilipulver[/tab] [tab]Kog de brune ris. I en anden gryde svitses løg og hvidløg i olivenolien. Peberfrugt, hakkede tomater, skyllede kidneybønner og majs tilsættes.

Retten koger til risene er færdige og smages til med salt og peber. Vil man have den lidt stærkere, kan man også tilsætte chilipulver[/tab] [/tabcontent] [/tabs]

chili

Skuffelse, positivitet og nye planer

1069I næste uge var planen, at jeg skulle løbe CoastZone Trail her i Tørring. Altså et lokalt løb med start 1 km fra min hoveddør. Det blev desværre aflyst, da der ikke var nok deltagere. Så mine planer skulle ændres. Det har hele tiden været min mening at få et enkelt officielt løb lagt ind i min træning, og det var altså udset til at være dette. Også selv om det ikke passer så godt ind i planen at løbe et trail-løb på 17km. Men det var så dejligt bekvemt,og det var en rigtig god oplevelse at løbe det sidste år. Så det var en skuffelse da jeg fik mailen med aflysningen.

Nu har jeg så fundet et andet lokalt løb at deltage i: Hedensted løbet. Det er et halvmarathon d. 21/5, hvilket passer rigtigt godt ind i mit træningsprogram, hvor jeg alligevel skulle løbe 20km i et godt pace. Det ligger en hel måned inden Coast2Coast, så masser af tid til at restituere. Det betyder så bare, at der nu går over en måned inden jeg kommer til et officielt løb, men det går nok, selv om jeg havde glædet mig til løbet i weekenden. Må indrømme, at jeg er begyndt at savne de officielle løb lidt. Det er god afveksling til træningen, at komme ud og mærke den stemning en gang i mellem. Det får jeg også mulighed for d. 30/4, selv om jeg ikke skal løbe den dag. Der afholdes Klovneløb i Vejle, og jeg skal hjælpe med afholdelsen, og det ser jeg frem til.

klovneløb
Klovneløb i Vejle

I weekenden havde jeg en positiv oplevelse. Løb 22 kilometer i det pace, som jeg har planlagt for Coast2Coast. Det gik rigtig godt. På trods af kraftigt blæsevejr var det ikke noget problem at holde tempoet. Jeg løb blot i et tempo der føltes behageligt, uden at kigge på mit ur. Det gave et pace der passede perfekt. Så det var rigtig rart, og giver mig en tro på, at det er det rigtige pace til løbet. Efter de 22 kilometer var jeg ikke træt, og kunne sagtens have fortsat i samme tempo. Hvor længe ved jeg ikke, men følte der var masser af kilometer i benene endnu. Jeg havde haft et par kilometer ved 11-13 kilometer, hvor det føltes lidt hårdt. Mest på grund af kraftig modvind, men det gik over igen og alt i alt var det bare en skøn løbetur.

happy

Frie fødder

Det går godt med træningen i øjeblikket. Som tidligere nævnt, så er jeg begyndt på et marathon træningsprogram, og forventer det får mig i form til at klare 50 kilometer. Det går fint, jeg løber cirka 50 kilometer om ugen uden problemer. Indtil nu har jeg løbet 4 gange om ugen, men det er netop optrappet lidt, så løbetøjet skal findes frem 5 gange om ugen nu. De 4 ture er langsomme ture, mens én tur er interval og tempo-træning. Jeg har valgt ikke at følge interval-programmet til punkt og prikke. Jeg vil nemlig gerne løbe i løbeklubben om tirsdagen og det plejer gerne at være en tur i højere tempo og med forskellige fartlege og lignende. Så den udgør min ‘hårde’ træningsdag. Med mindre selvfølgelig, at den ikke har været udfordrende nok. Så vil jeg tage interval-programmet onsdag, men det tror jeg nu ikke bliver nødvendigt.

I forhold til de 50 kilometer, så bruger jeg meget tid på at spekulere over hvad mit pace skal være. Det er ikke nemt at regne ud. Jeg burde kunne (efter træningsprogrammet er afsluttet) løbe et marathon med pace 6:16. Det vil nok være for ambitiøst at gå efter det til 50 kilometer. Så jeg satser på det tempo mine langsomme ture også sigter efter, nemlig 6:46 og så vil jeg være i mål efter 5 timer og 38 minutter. Det tror jeg er realistisk, selv om jeg også godt ved, at det ikke bliver nemt.

sko3

Jeg løber 2-3 mindre ture i langsomt tempo hver uge i øjeblikket. Nogle af dem bliver løbet i mine FreeYourFeet sokker/sko. Det er faktisk rigtig rart – det er en skøn fornemmelse at løbe i ‘bare’ tæer. Jeg er ret overbevist om, at dem der ser mig komme løbende vil kunne notere sig, at jeg løber med et stort smil på hver gang jeg er i mine løbesokker. Helt hvad det er, er lidt svært at sætte ord på. Det føles nemt, naturligt og bare rart. Lige som det også gør, når sommeren indfinder sig, og man første gang går en tur i bare tæer i græsset. Jeg er ret bevist om, at 50 kilometer nok ikke vil være særlig behagelige uden noget mere sål til at tage det værste, men de 7-10 kilometer korte ture går fint. Er turen længere, så griber jeg et par sko med lidt mere sål.

Jeg skulle have løbet CoastZone trailløb næste weekend. 17.5 kilometer rundt i terrænnet omkring Gudenåens udspring. Det blev desværre aflyst på grund af for få tilmeldinger, så nu leder jeg efter et andet løb at give mig i lag med. I samme weekend fandt jeg et ultraløb i Silkeborg, men det er på 30 kilometer og det er måske lige i overkanten. Ikke at jeg ikke skal kunne løbe 30 kilometer på nuværende tidspunkt, for det tror jeg bestemt ikke er noget problem. Men at det er 30 kilometer trail løb passer ikke så godt med, at jeg skal løbe 50 kilometer på asfalt til juni. Så måske jeg skal finde et marathon på asfalt at melde mig til i stedet for. Men så skal det da snart til at være, hvis det ikke skal være for tæt på Coast2Coast. Jeg har ikke helt besluttet mig, men et eller andet skal der i hvert fald ske.

Parmesankartofler

Jeg har besluttet, at min blog ikke kun skal handle om løb. Så der vil begynde at komme andre ting. Som for eksempel opskrifter.

 

Jeg kan faktisk ikke huske hvor jeg har fundet denne opskrift. Tror næsten det har været en video på Facebook, men den er forlængst forsvundet fra mit sysnfelt. Heldigvis fik jeg skrevet det hele ned inden da.

Det er rigtig lækre og sprøde ovnkartofler, når man gerne vil have noget lidt anderledes.

[tabs slidertype=”top tabs”] [tabcontainer] [tabtext]Ingredienser[/tabtext] [tabtext]Fremgangsmåde[/tabtext] [/tabcontainer] [tabcontent] [tab]6 kartofler

1/2 dl smeltet smør

Revet parmesan ost

Hvidløgspulver, salt, peber og hvad man ellers kunne tænke sig at krydre kartoflerne med[/tab] [tab]Fordel det smeltede smør i et fad. Fordel derefter osten, hvidløgspulveret og de resterende krydderier i fadet.

Vask/rens kartoflerne og skær dem over i halve. Læg kartoflerne i fadet med den overskårne del nedad.

Bag dem 30-45 minutter ved 200 graders varme i ovnen. Kort sagt; hold øje med dem, da bagetiden kommer an på størrelsen af kartoflerne.

Når de tages ud af ovnen skal de hvile i mindst 5 minutter inden de fjernes fra fadet. Ellers bliver gratineringen ikke sprød. [/tab] [/tabcontent] [/tabs]

ParmesankartoflerParmesankartofler