Så blev det tid til årets sidste løb. Nu kommer de næste måneder til at gå med grundtræning efter Maffetone’s principper. Det ser jeg frem til. I tiden efter Skagen Marathon har jeg været lidt doven. Det har været svært at komme ud på mine løbeture, og i stedet for de sædvanlige 4 løbeture om ugen, blev det kun til 4 løbeture i de to uger mellem Skagen Marathon og Vejle Ådal. Som skrevet tidligere var det lidt en pludselig indskydelse at tilmelde mig Vejle Ådal, og de sidste to uger har jeg været ramt af, at jeg det sidste halve år har set mit maraton som sæson-afslutningen inden jeg startede roligt op med vinterens grundtræning – og så havde jeg pludselig 2 uger mere med løb. Det virkede lidt demotiverende.

Nå, men jeg fik løbet lidt og besluttede mig for at årets sidste halvmaraton også skulle være det hurtigste. Jeg ville ikke blot løbe for at gennemføre, men denne gang løbe for at få en god tid. Så mit erklærede mål blev en tid under 2 timer, hvilket jeg følte var muligt. Jeg har fået fortalt at Vejle Ådal ½ maraton er en flad rute, så en forbedring på 6 sekunder fra mit personlige bedste på 2:00:05 burde være muligt. Også selv om jeg i årets løb ikke har trænet fart på noget tidspunkt, men blot koncentreret mig om at få kilometer i benene og løbestilen på plads til mit maraton.

Rutekort Vejle Ådal

Søndag kl. 14 stod jeg så klar sammen med lidt over 1000 andre løbere. Der var blandt andet kollegaer fra LEGO, men også nogle stykker fra løbeklubben i Tørring, som jeg havde løbet med sidste år, og som jeg har tænkt mig at løbe med igen næste år. Der var perfekt vejr til løb, og jeg stillede mig i startgruppen for 1:45 – 2:00, hvilket føltes lidt intimiderende. Men selvfølgelig helt efter planen. Der var ingen fartholdere at støtte sig op af, så jeg måtte selv styre mit pace undervejs. Jeg havde besluttet at holde pace lige omkring 5:30 så længe jeg kunne, og så holde den under 5:45 når trætheden satte ind. Det burde give mig en tid lige under 2 timer.

Vejle Ådal viste sig at være et løb, hvor man ikke får lov at løbe alene. Der er trængsel på stien. Ikke på den negative måde. Der var masser af plads til at komme frem, men der var altid løbere lige i nærheden. Det gav lidt udfordringer med pace, da jeg nemt bliver ‘fanget’ af løberne omkring mig og ryger ind i deres tempo. Men det gik faktisk fint, og det lykkedes mig at holde mit planlagte tempo ganske fint. Ved vendepunktet ved de 11 kilometer var gennemsnitspace 5:28, så det var da rimelig godt ramt. Men trætheden var også begyndt at sætte ind, og det krævede nu lidt mere indsats at holde tempoet oppe.

Med omkring 5 kilometer tilbage begyndt uret at vise pace på 5:50-5:55, men der var jeg også ved at være noget træt. Men heldigvis ikke mere end at jeg kunne give lidt ekstra gas, og ved at holde fokus lykkedes det mig at få tempoet lidt op, så de næste par kilometer blev løbet med et pace på under 5:45 som planlagt, mens de to sidste dog lige sneg sig op på 5:50… Det gav en sluttid på 1:57:25, hvilket var en forbedring på 2 minutter og 4o sekunder i forhold til Lillebælt Halvmarathon i foråret. Det var skønt at løbe i mål og vide at ens slagplan var lykkedes.

Sluttid Vejle Ådal

Nu står den så på lidt hvile de næste par dage. Benene er lidt ømme, og da jeg skal til England til en konference sidst på ugen, så tror jeg ikke der bliver løbet inden næste weekend. Der skal jeg så starte min Maffetone træning med en måling, så jeg kan holde øje med om træningen giver bonus. Det glæder jeg mig til, og så kan jeg begynde at lægge planer for næste år, hvor der helt sikkert kommer flere hel-og halv-maraton.