Natteløb

Så er jeg atter hjemme i min varme stue, efter en lille løbetur midt om natten i forbindelse med Stafet for Livet i Billund. Jeg stod op kl. 2 for at begive mig til Filskov, hvilket krævede lidt viljestyrke. Fredag aften var der LEGO Festival. LEGO havde besluttet at de mange gode resultater, vi har set de seneste år, skulle fejres med en festival. Det betød en aften med god musik, øl, festlige kollegaer og masser af regn. Lørdagen var så gået med at blive tør, varm og hovedpine-fri igen, så da vækkeuret ringede kl. 2 og jeg kunne høre regnen stå ned udenfor, krævede det noget viljestyrke at finde løbetøjet frem og vove sig udenfor.

Men jeg havde jo lovet mine kollegaer på løbeholdet, at jeg nok skulle løbe, så der var ikke nogen undskyldning for at pjække. Jeg ankom til Filskov lidt i 3, og det var et flot syn med alle de tændte fyrfadslys der oplyste ruten. LEGO teltet så ret tomt ud og mørkt ud. Der var trætheden åbenbart sat ind, og søvnen havde overmandet folk. Men det skulle da ikke forhindre mig i at løbe. Der var 2 ruter; en kort og en lang. Den korte 500 meter og den lange 1 km. jeg besluttede at tage den korte rute, for den ville bringe mig forbi LEGO teltet, så jeg kunne se om der skulle dukke nogle kollegaer op.

Det gjorde der ikke den første time, og de første 10 km blev tilbagelagt i fin stil, i et roligt tempo. Der var masser af andre folk på ruten, men de fleste gik faktisk rundt. Vi var ikke så mange der løb, men der var masser af plads til at overhale, så det betød ikke noget. Da jeg havde løbet 20 omgange, altså 10 km påstod mit ur, at jeg blot havde løbet 6,5 km…. Mystisk, for jeg har ikke før haft problemer med at uret ikke passede. De 20 omgange var jeg sikker på, for der var en kliktæller, man skulle trykke på når man passerede målstregen, og den talte så op. En omgang mere, og uret påstod stadig det var 6,5 kilometer. Så jeg stoppede uret, og satte det i gang igen. Denne gang med mere held, og det talte rigtigt resten af tiden.

Resten af tiden viste sig at være indtil kl. 6. Da havde jeg løbet i alt 23 kilometer, og havde det faktisk ganske fint. Tempoet havde ikke været højt og da ruten var på græs, var fødderne heller ikke så ømme, som jeg måske kunne have frygtet. Efter 19 kilometer fik jeg igen ondt i ydersiden af højre fod, der gjorde det svært at løbe, men gik så en 6-700 meter og derefter var den fin igen, og jeg kunne løbe videre uden problemer. Rart at vide, hvis det skulle ske igen i Skagen.

Kl. 6.10 var der stadig ikke kommet lys i LEGO teltet, og stadig ikke nogle andre LEGO løbere ude på ruten, så jeg burde måske havde fortsat til kl. 7, men på nuværende tidspunkt var jeg godt sulten, og også begyndt at fryse lidt, hvilket ellers ikke havde været et problem indtil da. Så jeg besluttede at stoppe her, finde bilen og komme hjem til familien med det morgenbrød jeg havde lovet at tage med. Så en rolig, behagelig og anderledes løbetur, hvis eneste nedtur var, at jeg ikke mødte nogle af mine kollegaer. Men de var åbenbart blevet trætte. Skønt at få løbet 23 km uden de store problemer, og det var god træning til næste måneds marathon i Skagen.

WP_20150906_001

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.