Så er der 12 dage til mit livs første marathon skal løbes, og jeg kan godt begynde at mærke spændingen/forventningen. Det er en lidt underlig tilstand, hvor man pludselig bliver meget opmærksom på de mindste signaler kroppen sender, for det kunne jo være tegn på et eller andet problem. Men kroppen har det fint, og jeg føler mig klar, på trods af mange små signaler fra fødder, ben og ryg om pludselig ømhed. 🙂

Siden min 32 km lange tur sidste weekend, som resulterede i meget ømme fodballer, har jeg løbet i mine nye Skora Phase sko, som har lidt mere sål, og dermed mere polstring for fusserne. Jeg tror simpelthen ikke, at mine fødder er klar til 42.2 km i mine Vivobarefeet sko med bare 3mm sål, så de må have lidt hjælp. For en forfodsløber (kært barn har mange navne, så det kunne også kaldes naturligt løb, pose running, barefoot running eller sågar midtfodsløb), altså en der forsøger at løbe så naturligt som muligt, uden støtte/hjælp fra tunge løbesko, er det ret vigtigt at foden kan mærke underlaget der løbes på. At hoppe i et par sko med mere sål, betyder så også at der bliver mindre føling med underlaget. Lige i mit tilfælde syntes jeg faktisk ikke det er så galt. Jeg kan stadig mærke underlaget under mine fødder fint, men jeg har været ekstra opmærksom på min løbeteknik den sidste uge, for at sikre mig at jeg ikke tillægger mig dårlige vaner inden mit marathon.

Pose running technique

Pose running technique

Med et navn som “naturligt løb”, så skulle man tro at det var ret nemt og lige til at udføre, men det er ikke tilfældet. Man bruger store tunge sko til daglig, og kroppen er slet ikke vant til det naturlige løb mere. Især ikke når man har rundet de 45 år, og ikke har løbet i 25 år, som det var tilfældet for mig. Så jeg har brugt det sidste år på at lære teknikken og løbe naturligt, og føler jeg er tæt på at være der. Der er rigtig mange ting at overveje, når man løber for at sikre en ordentlig teknik. Og det er ret vigtigt at løbe rigtigt, for uden al støtten fra et par konventionelle løbesko, så kommer skaderne ret nemt, hvis du gør det forkert. Der er meget kontant afbetaling, hvilket faktisk også er en af fordelene ved barfodsløb. Det kan måske lyde underligt, men du får med det samme brok fra kroppen, hvis du er i færd med at skade den, og det vil gøre for ondt at fortsætte, og dermed retter du ind (eller stopper med at løbe). I et par konventionelle løbesko, kan du løbe ‘forkert’ i meget lang tid inden kroppen reagerer, og på det tidspunkt har det måske allerede udviklet sig til en mere alvorlig skade. Men skoen har dæmpet signalerne nok til, at du ikke har opdaget det i tide.

Én af de ting, man normalt får at vide, at man ikke skal bekymre sig om, når man løber barfodsløb, er når fødderne skal lande på jorden igen. Det er fordi, foden selv vil sørge for at lande korrekt. Alt andet vil nemlig være for smertefuldt, og man kan dermed koncentrere sig om afsættet, kropsholdningen og kadencen. Er de ting i orden, så skal fødderne nok selv lande korrekt på jorden. Kadencen behøver jeg ikke tænke på – min kadence har de sidste par måneder lagt støt på 178-180, og det er lige hvor den skal være. Så i denne uge koncentrerede jeg mig om holdningen og afsættet. Holdningen syntes jeg går fint – jeg har en tendens til at falde lidt sammen når jeg er træt, men hvem har ikke det? Ellers føler jeg mig ret rank og lige. Det kan være en video vil vise et helt andet billede, men indtil den foreligger, vælger jeg at tro på min egen fornemmelse. 🙂 Så afsættet er mit svage punkt. Jeg løfter ikke fødderne nok – eller det tror jeg i hvert fald ikke jeg gør. Jeg kan tydeligt mærke når jeg koncentrerer mig om at løfte fødderne mere direkte op mod ballerne, så bliver mit løb lidt hurtigere og lidt mere ubesværet. Så det skal jeg helt klart have lidt mere fokus på.

Men det må vente til vintertræningen, da jeg ikke vil ændre for meget her 12 dage før et marathonløb. Nu vil jeg bare glæde mig til at komme i gang med (og gennemføre) mit første marathon, uden at spekulere for meget på løbestilen, men blot løbe med den stil der har fået mig igennem 3 halvmarathons i år og så bare nyde det.