Langsomt løb

Som jeg skrev i sidste post, så har jeg haft lidt smerter i venstre fod. Samtidig begyndte min nemesis, højre achillessene også at drille. Den hævede op og var meget usmidig og øm om morgenen. Det er nu ikke noget nyt, hvilket også er grunden til at jeg kalder den min nemesis. Siden min skade som 17-årig har den bare drillet ofte. Selv når den føles helt ok, så er det tydeligt at der er en masse arvæv i den, og den er bare ikke nem at holde skadesfri.

Så da venstre fod var lidt øm, højre achilles heller ikke var videre samarbejdsvillig, og jeg absolut ikke ønsker at skulle melde afbud til Rubjerg Knude Løbet, så måtte jeg jo tage den med ro. Helt holde pause med løb ønsker jeg dog ikke. Jeg holdt en uges pause for at få styr på smerterne i foden, og gik så stille og roligt i gang igen. Meget roligt.

Jeg overvejer at starte op på nogle måneder med Maffetone træning til vinter, så besluttede at tage forskud på glæderne denne weekend. Det meget langsomme løb gør nemlig at jeg kan løbe uden at risikere yderligere problemer inden søndagens løb i Rubjerg Knude. For mit vedkommende betyder Maffetone træning, at min puls skal ligge mellem 124 og 134, hvilket er en meget lav løbepuls. I vinter havde jeg store problemer med det, da pulsen ofte røg op over 140 eller sågar 150 så snart jeg tænkte på at løbe. Så det blev til en del gåture i raskt tempo. Men i weekenden løb jeg to ture (8km og 10km) med en puls på henholdsvis 131 og 132 i gennemsnit. Og jeg løb hele vejen, selv om det foregik i meget langsomt tempo. 9.02 minutter i gennemsnit på den korte tur og 9.23 på den lidt længere. Især bakker, både op og ned, var en udfordring, da pulsen meget nemt stiger så snart det begynder at gå lidt op eller ned. Men det lykkedes mig at holde pulsen nede og jeg fik løbet nogle gode ture uden at have problemer med fødderne overhovedet. Dejligt. Og at det lykkedes mig at holde pulsen nede selv i løb, har gjort at jeg er endnu mere opsat på at det står på Maffetone træning til vinter, så snart mit første marathon er overstået. Det er meget langsomt, og bestemt ikke styrkende for selvtilliden, men jeg tror på at det kan hjælpe med at få grundformen på plads.

Fin puls, knap så fint tempo
Fin puls, knap så fint tempo

Så jeg regner med at være klar til halvmarathon på søndag, hvor puls og tempo gerne skal være noget hurtigere. Ruten er en blanding af trail og asfalt, så det er lidt svært at gætte på en tid. Folk påstår det er et meget hårdt løb, og da jeg kender området ganske godt, så er jeg tilbøjelig til at tro dem, så målet er, for mit vedkommende, at komme løbende over målstregen. Så er tiden ikke så vigtig, selv om jeg selvfølgelig vil forsøge at få så meget fart på som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.