Tunge ben

Så har jeg fået løbet i varmen både lørdag og søndag, men det var to meget forskellige oplevelser. Lørdag skulle jeg træne lidt tempo-løb. Det starter (som alle mine løbeture) roligt ud, men skifter så over til intervaller af ½km, hvor man skifter tempo. Skiftevis lidt over mit AT tempo (det tempo jeg kan holde i en time) og lidt under. I og med at der trods alt skulle lidt tempo på, så så jeg frem til en lidt hård tur i varmen. Planen for lørdag var dog at tilbringe det meste af dagen i Uldum, hvor der var den årlige gademusik festival, så løbeturen skulle klares inden, og dermed blev det en tur om morgenen, inden solen fik alt for meget magt. Men selv på det tidspunkt var der ret varmt.

Lørdag morgen var så ikke lige min bedste morgen. Vågnede med hovedpine og ondt i ryggen, så det krævede noget viljestyrke at få bundet løbeskoene. Det lykkedes, men efter 400 meter af dagen løb konstaterede jeg at mine ben føltes som bly, og mine fødder hamrede hårdt ned i jorden og det føltes ikke som om der var nogen naturlig affjedring i dem denne dag. Ikke just optimalt når man løber i sko uden polstring (og slet ikke når man har ondt i ryggen). Så jeg besluttede at dreje rundt og tage hjem igen. Ingen grund til at risikere skader. Så hellere undvære en dags træning end risikere flere dage eller ugers pause. Men da jeg nåede hjem igen, var mine ben begyndt at vågne op og begyndt at affjedre som de skulle. Så i stedet for at løbe ind af døren og tage skoene af, løb jeg forbi hoveddøren og gennemførte dagens træning. Resten af turen gik faktisk fint, hvilket jeg bestemt ikke ville have troet efter de første 400 meter.

Søndagen var så stik anderledes. Det var ugens lange løb i roligt tempo. 1 time og 20 minutters løb, og på trods af varmen om eftermiddagen hvor jeg løb, så var det en skøn tur. Jeg holdt tempoet som jeg skulle. Faktisk var det største problem ikke at løbe for hurtigt i starten, hvor benene bare føltes rigtig gode. Men jeg holdt tempoet og fik overstået 12km i varmen. Jeg havde en vanddunk med mig, hvilket jeg altid har på de lange ture og det passede så perfekt at jeg løb tør for vand efter 11.7 kilometer uden på  noget tidspunkt at have følt jeg manglede væske. Et rigtig godt løb, og sådan som benene var i dag, så kan man godt ærgre sig lidt over at man ikke løb for en ny PR på en eller anden distance 🙂

Men det er underligt så hurtigt det kan vende. Fra at have tunge ben om lørdagen til at følge sig flyvende om søndagen. Jeg er altid lidt nervøs for at presse et løb igennem de dage hvor kroppen bare melder fra. Kroppen forsøger jo at fortælle én noget, så måske vil det bedste være ikke at gøre det. Men som i lørdags så vælger jeg at starte, og så må man jo stoppe og gå hjem, hvis det slet ikke duer. Men skulle man tvinge sig ud på turene flere dage i træk på denne måde, så bør man nok overveje at lytte til kroppen og tage en pause. Overbelastnings-skader er jo ikke just et ubekendt begreb hos os løbere…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.