Blå fødder

Sidste år oplevede jeg at få en blå storetånegl. Jeg kan faktisk ikke huske de præcise omstændigheder, men det var efter en rimelig lang løbetur, hvor skoen havde trykket lidt for meget og neglen blev blå. Faktisk ikke kun den negl, men også neglen ved siden af. Den fik dog ret hurtigt sin normale farve igen, men storetåneglen ville ikke umiddelbart makke ret. Efter nogle måneder med en blå negl, som ikke var spor øm, begyndte neglen at sidde løs og endte da også med at falde af. Ganske udramatisk egentligt, men stadig ikke en rar oplevelse. Men det er desværre noget en del løbere når at opleve.

I mine Vivobarefeet sko er det dog ikke noget jeg frygter. Der er ikke noget der trykker nogle steder. Der er rigtig god plads til alle tæer. Men til gengæld oplever jeg så at få blå fødder:

WP_20150716_002

Her i sommervarmen har jeg nemlig løbet uden strømper, og mine blå sko er temmelig generøse med farven. Det er rigtig rart og køligt at løbe uden strømper, men man kan ikke helt undgå at svede og så  bliver resultatet altså lidt blå fødder. Og det er ikke helt nemt at vaske af. Det kræver lidt indsats.

Jeg har fået løbet fint den sidste uges tid. Jeg har faktisk haft en lidt atypisk uge, hvor energien ikke rigtig har været der. Det krævede viljestyrke at komme i løbetøjet og ud af døren, og de første 2-3 kilometer føltes virkelig tunge. Men så begyndte benene at live op, og jeg kunne nyde resten af løbeturene. Nu har jeg også haft 2 måneder med 4 ugentlig løbeture, så lidt nedgang i energi-niveauet kan man vel godt forvente. Men positivt at jeg har kunnet holde ved. Jeg har én uge tilbage af mit Hechmann basistræningsprogram, og så er planen at holde formen ved lige indtil Rubjerg Knude løbet i august. Det glæder jeg mig til, men nu får vi se om jeg kommer til start. Arbejdet påkræver nemlig en rejse i august måned, og den kan risikere at ligge i samme uge som Rubjerg Knude løbet. Det håber jeg ikke, for så bliver en løbetur i den nordjyske natur skiftet ud med en løbetur på løbebånd i Indien…

Verdens Ende

Det er jo perfekt løbevejr i disse dage. Ikke just sommervejr, men perfekt at løbe i.

I fredags tog jeg 1-times testen for at finde mine Hechmann trænings-zoner, men var lidt øm i ryggen. Jeg døjer lidt med højre side, lige under min skulder. Men jeg tog afsted og i starten gik det da også fint. Den første halve time gik rigtig fint, i ganske pænt tempo. De næste 20 minutter lige så, selv om tempoet var begyndt at gå lidt ned. Det var jo blot tegn på at jeg løb hurtigt, så det var helt fint. Efter 50 minutter begyndte det så at gå galt. Min ryg drillede i en sådan grad at jeg begyndte at løbe lidt ’skævt’ og slet ikke benytte min højre arm – det gjorde simpelthen for ondt. Så efter 55 minutter, hvor tempoet for alvor var blevet sløvt, stoppede jeg. Det betød, at jeg måtte tælle de sidste 5 minutter af opvarmningen med for at få en 60 minutter måling, og det gav mig en distance, som var helt ens med den for 2 måneder siden: 10.75 kilometer. Ikke det jeg havde håbet på, men er nu også overbevist om, at havde jeg ikke haft problemer med ryggen, så var jeg kommet længere end 11 kilometer. Det må blive næste gang jeg tester.

I dag løb jeg så til Verdens ende. Eller rettere jeg tog bilen ud til Uldum kær, hvor Verden ende ligger (hvis I skulle være i tvivl) og løb derfra. Det er den første rasteplads for kano-folket, efter de har forladt Tørring og sejler ned af Gudenåen, og der startede min tur så i dag. En langsom tur, men Uldum Kær er rigtig flot og det var en fornøjelse at løbe i dag og have tid til at kigge sig omkring og lytte til naturens lyde. Jeg fik løbet til Uldum og tilbage igen og det er bestemt ikke sidste gang jeg tager den løbe tur. Jeg har ofte løbet ud til Verden ende og hjem igen, hvilket er en tur på cirka 9-10 kilometer, men aldrig løbet ret meget længere ud. Men det skal jeg til noget oftere.

WP_20150712_002
De første 200 meter på løbeturen i dag gik i zigzag for at undgå disse små fyre, som fyldte en del på stien.

Faktisk har jeg besluttet at jeg vil til at bruge bilen lidt mere. Der ligger masser af gode løbeområder i nærheden, men jeg har ikke rigtig udforsket dem, da jeg altid har løbet fra min hoveddør. Men nu vil jeg til at tage bilen på nogle små ture rundt omkring i området og finde nye løbeoplevelser.

 

Tunge ben

Så har jeg fået løbet i varmen både lørdag og søndag, men det var to meget forskellige oplevelser. Lørdag skulle jeg træne lidt tempo-løb. Det starter (som alle mine løbeture) roligt ud, men skifter så over til intervaller af ½km, hvor man skifter tempo. Skiftevis lidt over mit AT tempo (det tempo jeg kan holde i en time) og lidt under. I og med at der trods alt skulle lidt tempo på, så så jeg frem til en lidt hård tur i varmen. Planen for lørdag var dog at tilbringe det meste af dagen i Uldum, hvor der var den årlige gademusik festival, så løbeturen skulle klares inden, og dermed blev det en tur om morgenen, inden solen fik alt for meget magt. Men selv på det tidspunkt var der ret varmt.

Lørdag morgen var så ikke lige min bedste morgen. Vågnede med hovedpine og ondt i ryggen, så det krævede noget viljestyrke at få bundet løbeskoene. Det lykkedes, men efter 400 meter af dagen løb konstaterede jeg at mine ben føltes som bly, og mine fødder hamrede hårdt ned i jorden og det føltes ikke som om der var nogen naturlig affjedring i dem denne dag. Ikke just optimalt når man løber i sko uden polstring (og slet ikke når man har ondt i ryggen). Så jeg besluttede at dreje rundt og tage hjem igen. Ingen grund til at risikere skader. Så hellere undvære en dags træning end risikere flere dage eller ugers pause. Men da jeg nåede hjem igen, var mine ben begyndt at vågne op og begyndt at affjedre som de skulle. Så i stedet for at løbe ind af døren og tage skoene af, løb jeg forbi hoveddøren og gennemførte dagens træning. Resten af turen gik faktisk fint, hvilket jeg bestemt ikke ville have troet efter de første 400 meter.

Søndagen var så stik anderledes. Det var ugens lange løb i roligt tempo. 1 time og 20 minutters løb, og på trods af varmen om eftermiddagen hvor jeg løb, så var det en skøn tur. Jeg holdt tempoet som jeg skulle. Faktisk var det største problem ikke at løbe for hurtigt i starten, hvor benene bare føltes rigtig gode. Men jeg holdt tempoet og fik overstået 12km i varmen. Jeg havde en vanddunk med mig, hvilket jeg altid har på de lange ture og det passede så perfekt at jeg løb tør for vand efter 11.7 kilometer uden på  noget tidspunkt at have følt jeg manglede væske. Et rigtig godt løb, og sådan som benene var i dag, så kan man godt ærgre sig lidt over at man ikke løb for en ny PR på en eller anden distance 🙂

Men det er underligt så hurtigt det kan vende. Fra at have tunge ben om lørdagen til at følge sig flyvende om søndagen. Jeg er altid lidt nervøs for at presse et løb igennem de dage hvor kroppen bare melder fra. Kroppen forsøger jo at fortælle én noget, så måske vil det bedste være ikke at gøre det. Men som i lørdags så vælger jeg at starte, og så må man jo stoppe og gå hjem, hvis det slet ikke duer. Men skulle man tvinge sig ud på turene flere dage i træk på denne måde, så bør man nok overveje at lytte til kroppen og tage en pause. Overbelastnings-skader er jo ikke just et ubekendt begreb hos os løbere…

Juni måned

Så kan jeg gøre status efter juni måned. 127km blev det til, hvilket jeg er ganske tilfreds med. Problemer med ryggen og min achilleshæl har gjort at jeg ikke fik løbet så meget som ønsket. Men jeg fik da gennemført et halvmarathon til Fjordmarathon, og har kunnet træne fint igennem den sidste uge. Nu satser jeg på at juli måned bliver den måned hvor jeg kommer igennem alle træningspas, uden at skulle tage hensyn til ryg eller fod.

I mit sidste indlæg skrev jeg, at jeg ville lægge lidt links om løb op. Og her kommer så første del. Nu løber jeg i minimale sko, så jeg har selvfølgelig læst meget op om netop det, så de første link er om det emne.

Posemand.dk – en sand guldgrube, hvis man vil løbe naturligt. Altid et besøg værd.

Barefoot Running – meget teknisk gennemgang af løb, som kan være lidt tung at komme igennem, men deres træningstips er gode.

Barefoot Ted – en af personerne fra bogen “Born to Run” af Christopher Mcdougal. Ikke fordi der står så meget på hans side, men han er en pioner indenfor løb og en interessant person.

Phil Maffetone – løbetræner, som har inspireret mange løbere og trænere. Han er én af de bedst kendte fortalere for at man skal træne langsomt (eller rettere med lav puls). På hans side vil man finde masser af godt materiale, hvis man ønsker at træne efter puls. Jeg fik et par måneder i vinters til at gå med det.

Ud over at læse om træning, løbestil og så videre, så elsker jeg også at læse om andre løberes oplevelser. Det vil der komme lidt links til næste gang.

Og så er sommeren endelig er kommet til Danmark. Det betyder man sveder lidt mere på løbeturen, men det generer mig nu ikke. Jeg kan godt lide at løbe i varme. Så jeg glæder mig til et par løbeture i weekenden, hvor jeg rigtig kan få lov at svede 🙂