Løbeteknik og løbeskader

De sidste 3 uger har ikke budt på så meget løb fra min side. Af uvisse årsager så brokkede min højre achillessene sig gevaldigt efter en 10km løbetur en uges tid efter Lillebælt Halvmarathon. Faktisk så meget, at jeg stort ikke kunne støtte på foden dagen efter. Min højre fod har, siden jeg kom til skade i en fodboldkamp for 26 år siden, været lidt problematisk. På den måde, at den ofte er lidt stiv og hurtigere bliver øm. Læg dertil at min storetå på den fod også har været brækket, og så har den fod faktisk givet mig lidt udfordringer her ved min omskoling til barfodsløber.

Jeg har altid syntes at der var lidt forskel på hvordan jeg landede med min venstre og højre fod, og gik ud fra at det skyldtes den brækkede storetå, som aldrig blev sat på plads, og dermed sidder noget skævt. I starten var netop den tå ret øm, så det virkede logisk. Og hverken tå eller achillessene har generet mig mere, end at jeg har kunnet slå det hen som ømhed, så det var lidt overraskende at en 10 km tur skulle få achillessene til at brokke sig så gevaldigt. Især når et halvmarathon ugen før ikke havde givet nogle problemer.

Men det satte altså en stopper for mit løb i et stykke tid. Dertil kom så nogle problemer med ryggen, som også brokkede sig gevaldigt, og så kunne jeg lige komme op på 3 korte løbeture de sidste 3 uger – ikke lige frem optimalt når nu jeg skal løbe halvmarathon på søndag. I torsdags meldte både ryg og achillessene sig klar til løb igen, og jeg lagde ud med en kort 5 km tur for lige at komme i gang igen. Men allerede efter 3 km brokkede højre fod sig igen, og jeg valgte at gå tilbage for ikke at forværre det yderligere. Nu var min deltagelse i Fjordmarathon ikke særlig sandsynligt. Ikke med mindre jeg kunne få styr på den achillessene.

Jeg måtte jo gøre et eller andet forkert med den fod, siden den brokkede sig sådan. Så jeg begyndte at læse op på løbeteknik og se videoer igennem, for at se om jeg kunne spotte hvad dem der løb rigtigt gjorde i forhold til hvad jeg gjorde. En ting de alle siger er, at man skal slappe af i foden og selv lade den bestemme landingen. Det var måske mit problem? Især i betragtning af min højre fod, som jo ofte var øm. Måske jeg ubevidst beskyttede den, og dermed forværrede problemet?

Ken Bob siger også at man skal slappe af og lade foden selv bestemme. Men han pointerer også, at man skal bøje let i knæene, og så vil knæ, hofte og ankel virke som en naturlig fjeder og sikre fremdrift. Så i lørdags var jeg klar igen, og målet for lørdagens tur var klar. 10 km uden ømhed i achillessenen, ellers ville jeg ikke løbe halvmarathon i Aalborg d. 14/6. Så det var med en del spænding, at jeg bøjede let i knæene og startede dagens løbetur.

En løbetur som endte efter 11,4 kilometer, uden det mindste ømhed! Bare det at være opmærksom på at være let bøjet i knæet, var altså nok til at foden ramte jorden rigtigt. Eller det er i hvert fald min teori. For mig viser det bare, hvor skrøbelig man egentlig er, og hvor meget teknikken betyder for at løbe skadesfrit. Så begynder man at døje med småskader, så er det måske ens løbestil man skal have rettet ind. Det håber jeg i hvert fald var tilfældet for mig. For så kan jeg løbe på søndag uden at bekymre mig om min achillessene, hvis blot jeg husker på at holde knæene let bøjet. En løbetur i aften bør give mig et praj om jeg er på rette spor. En løbetur i mine fine nye blå løbesko.

WP_20150604_002

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.