Løb på nettet

Siden jeg blev bidt af en gal løbe-virus, har jeg støvsuget nettet for materiale omkring løb, løbetræning og løbe-oplevelser. Det er både godt og skidt.

Selvfølgelig altid godt at lære nyt. Og der er meget nyt at lære omkring løb, når man starter ud. Det er bestemt ikke blot at snøre et par løbesko og så ellers drøne derud af. Eller jo, det kan det være for nogle få heldige individer. Men vi andre, almindelige dødelige,  må kæmpe lidt mere for det, og for os er det rart at lære fra andre. Der kan laves mange fejl i starten, og kan man eliminere nogle af dem på forhånd, så er det bestemt positivt.

Men det er ikke kun positivt. Der findes utrolig meget på nettet omkring løb, og det kan være noget af en opgave at sortere skidt fra kanel. Mange amatør-bloggere (ja, jeg ved godt, at jeg lige nu står i et glashus), professionelle atleter, trænere, magasiner, blade og så videre spytter gode råd ud. Og alt kan jo ikke være lige godt (eller skidt), og som ny i sporten er det ikke nemt at kende forskel. Man kan nemt få for meget information, og der er rigtig meget information der peger i alle mulige, ofte modsatrettede retninger, så man kan nemt ende med at være mere forvirret end man var, da man startede.

Man vil nok automatisk søge det materiale ud, som man på forhånd har en lille præference for – altså det som man på forhånd syntes lyder fornuftigt. Det er der intet galt i, for hvordan skal man ellers sortere i det store materiale, så man også får tid til at løbe, og ikke blot læse om det. Uagtet dette vil man nok hurtigt komme vidt omkring. Det ved jeg i hvert fald at jeg gjorde. Jeg læste meget: artikler om (og af) Maffetone, professionelle løberes blogge, amatørløberes blogge, magasiner, løbsberetninger, træningsberetninger og så videre. For slet ikke at snakke om alle de videoer om løbestile, løb, træning og så videre, som også blev fortæret.

Jeg har absolut ikke fortrudt det. Det er det materiale der har ledt mig til i dag, hvor jeg føler jeg er begyndt at få styr på det at løbe. I hvert fald lidt styr på det, for jeg er bestemt ikke færdig med at grave mig igennem internettets løbemateriale, og man kan altid lære nyt. Men jeg har selvfølgelig nogle favoritter. Et eller andet, som bragte lidt ekstra på banen og flyttede mig lidt. Så de kommende uger vil jeg forsøge (så har jeg da ikke lovet for meget), at give en oversigt over de hjemmesider, blogs og artikler, som har givet værdi for mig. Måske er der andre der kan have fornøjelse af dem.

For lige at snakke lidt løb her til sidst, så er jeg i fuld sving med løb igen efter Fjordmarathon. Jeg holdt en lidt længere pause end det var tiltænkt, da jeg simpelthen ikke havde tid til at løbe for lørdagen efter. Der gik det til gengæld fint. Hælen/achillessenen føltes lidt usmidig, men det gik fint med at løbe. 12km lørdag, 12km søndag og i går tirsdag fik jeg også lige tid til 11.5km. Så Hechmann træningen er i fuld sving igen. Nu tager jeg et par ugers træning, og så er planen at lave en ny løbetest og få set om jeg er blevet hurtigere. Men det varer lige et par uger inden jeg giver mig i kast med det.

Fjordmarathon

I sol og blæst blev mit første Fjordmarathon gennemført i søndags. Det gik over forventning, da jeg de sidste 3-4 uger har døjet med både achillessenen og ryggen, så det er ikke blevet til så mange løbeture som ønsket. Så ambitionen var ikke en god tid, men blot at finde et tempo jeg kunne holde og så komme igennem. Det viste sig så, at det tempo var 5:56, så sluttiden blev 2:04:40 for de 21.1km. Det er jeg meget tilfreds med, især da jeg havde meget ondt i ryggen om lørdagen (og natten til søndag), men i løbet af morgenen blev den langsomt bedre. Jeg havde ellers besluttet mig for, at hvis ikke den blev bedre, så droppede jeg løbeturen. Men så galt gik det heldigvis ikke, og løbeturen blev gennemført helt uden ondt i ryggen. Skønt.

635699134602921746

Dette års Fjordmarathon er mit kun tredje halvmarathon, og de 2 øvrige var begge Lillebælt Halvmarathon, så jeg var lidt spændt på ruten. Det viste sig, at ruten til dette løb er ret fantastisk. Startede på havnen i Aalborg, løb over broen til Nørresundby, gennem gågaden og ud til Lindholm. Derfra langs vandet tilbage til broen, ud til travbanen og naturområdet derude, inden man løb langs vandkanten tilbage til målstregen/start-punktet. En meget afvekslende rute gennem både gågade, villa-kvarterer, naturstier, langs stranden og på havnefronten. Rigtig skøn rute, og i mine øjne langt mere interessant end Lillebælt. Opbakningen til Lillebælt er dog noget større. Der var ikke så mange tilskuere rundt på ruten i søndags, hvilket måske til dels skyldes det noget blæsende og kolde vejr vi havde. Der var heller ikke så mange løbere ude på ruten, hvilket jeg faktisk også rigtig godt kan lide. Vi blev ret hurtigt fordelt efter tempo, og der var, med få undtagelser på de smalle naturstier, god plads til overhalinger undervejs, og man undgik mylderet fra Lillebælt, hvor man ofte skal skifte tempo eller position for ikke at løbe i vejen for hinanden. Man kunne fuldt ud koncentrere sig om at holde sit eget tempo og nyde ruten.

Det gjorde jeg så. Jeg løb de første omkring 9 km i nogenlunde samme tempo som Lillebælt i år, hvilket overraskede mig lidt. Jeg havde gode ben og ingen problemer med at holde tempoet på trods af vinden, men da vi løb over Limfjordsbroen anden gang, blev jeg alligevel drænet lidt for energi. Om det var den stride side-vind, eller blot stigningen ved jeg ikke, men faktum er, at tempoet gik lidt ned. Selv om jeg forsøgte at komme lidt op i tempo igen, så var energien der bare ikke mere, og ved 15 kilometer besluttede jeg mig for blot at holde tempoet, og ikke forsøge at forcere mere. Det havde jeg alligevel ikke meget held med, så ingen grund til at fortsætte med det. Efter 17 km måtte jeg så også lige tage en lille pause og pille småsten ud af skoene, da de var begyndt at genere ret kraftigt. Nogle sko der blev lidt omtalt kunne jeg høre, når jeg overhalede folk: “Har du set de sko, han løber med? Helt uden støtte og eller sål!” Om de så mente det var vanvittigt, modigt eller blot dumt, fik jeg så ikke hørt. Jeg så én løber i halvmarathon feltet der løb i Vibram Fivefinger sko, så helt alene med minimalsko var jeg ikke.

Jeg havde min egen heppegruppe med til løbet. Min kæreste, min datter og min mor stod klar ved målstregen til at heppe mig de sidste meter. Skønt med opbakning! Så alt i alt et rigtig godt løb, på trods af at optakten ikke har været perfekt. Det er bestemt et løb jeg vil overveje at dukke op til igen.

 

Løbeteknik og løbeskader

De sidste 3 uger har ikke budt på så meget løb fra min side. Af uvisse årsager så brokkede min højre achillessene sig gevaldigt efter en 10km løbetur en uges tid efter Lillebælt Halvmarathon. Faktisk så meget, at jeg stort ikke kunne støtte på foden dagen efter. Min højre fod har, siden jeg kom til skade i en fodboldkamp for 26 år siden, været lidt problematisk. På den måde, at den ofte er lidt stiv og hurtigere bliver øm. Læg dertil at min storetå på den fod også har været brækket, og så har den fod faktisk givet mig lidt udfordringer her ved min omskoling til barfodsløber.

Jeg har altid syntes at der var lidt forskel på hvordan jeg landede med min venstre og højre fod, og gik ud fra at det skyldtes den brækkede storetå, som aldrig blev sat på plads, og dermed sidder noget skævt. I starten var netop den tå ret øm, så det virkede logisk. Og hverken tå eller achillessene har generet mig mere, end at jeg har kunnet slå det hen som ømhed, så det var lidt overraskende at en 10 km tur skulle få achillessene til at brokke sig så gevaldigt. Især når et halvmarathon ugen før ikke havde givet nogle problemer.

Men det satte altså en stopper for mit løb i et stykke tid. Dertil kom så nogle problemer med ryggen, som også brokkede sig gevaldigt, og så kunne jeg lige komme op på 3 korte løbeture de sidste 3 uger – ikke lige frem optimalt når nu jeg skal løbe halvmarathon på søndag. I torsdags meldte både ryg og achillessene sig klar til løb igen, og jeg lagde ud med en kort 5 km tur for lige at komme i gang igen. Men allerede efter 3 km brokkede højre fod sig igen, og jeg valgte at gå tilbage for ikke at forværre det yderligere. Nu var min deltagelse i Fjordmarathon ikke særlig sandsynligt. Ikke med mindre jeg kunne få styr på den achillessene.

Jeg måtte jo gøre et eller andet forkert med den fod, siden den brokkede sig sådan. Så jeg begyndte at læse op på løbeteknik og se videoer igennem, for at se om jeg kunne spotte hvad dem der løb rigtigt gjorde i forhold til hvad jeg gjorde. En ting de alle siger er, at man skal slappe af i foden og selv lade den bestemme landingen. Det var måske mit problem? Især i betragtning af min højre fod, som jo ofte var øm. Måske jeg ubevidst beskyttede den, og dermed forværrede problemet?

Ken Bob siger også at man skal slappe af og lade foden selv bestemme. Men han pointerer også, at man skal bøje let i knæene, og så vil knæ, hofte og ankel virke som en naturlig fjeder og sikre fremdrift. Så i lørdags var jeg klar igen, og målet for lørdagens tur var klar. 10 km uden ømhed i achillessenen, ellers ville jeg ikke løbe halvmarathon i Aalborg d. 14/6. Så det var med en del spænding, at jeg bøjede let i knæene og startede dagens løbetur.

En løbetur som endte efter 11,4 kilometer, uden det mindste ømhed! Bare det at være opmærksom på at være let bøjet i knæet, var altså nok til at foden ramte jorden rigtigt. Eller det er i hvert fald min teori. For mig viser det bare, hvor skrøbelig man egentlig er, og hvor meget teknikken betyder for at løbe skadesfrit. Så begynder man at døje med småskader, så er det måske ens løbestil man skal have rettet ind. Det håber jeg i hvert fald var tilfældet for mig. For så kan jeg løbe på søndag uden at bekymre mig om min achillessene, hvis blot jeg husker på at holde knæene let bøjet. En løbetur i aften bør give mig et praj om jeg er på rette spor. En løbetur i mine fine nye blå løbesko.

WP_20150604_002