Hechmann træning

Jeg er begyndt et nyt træningsprogram for et par uger siden. Det kommer fra bogen “Løb som eliten” af Claus Hechmann. Han er en af fortalerne for, at løbetræning skal foregå langsomt. Også selv om ønsket måske er at løbe hurtigt. Det passer jo mig fint, især efter at jeg brugte vinteren på at tilpasse mig min nye forfods løbestil, hvor rigtig meget løb var langsomt.

WP_20150516_002

Jeg er nu snart færdig med anden uge af træningen, og dermed stadig i gang med basistræningen (som tager 4 uger). Jeg startede med en test, som gav mig 9 zoner (tempo) at træne i. Mine zoner der således ud (tiden er minutter pr. kilometer):

  • Jogging 7:58-6:59
  • Ae1 6:58-6:17
  • Ae2 6:16-5:46
  • Ae3 5:45-5:35
  • AT 5:34-5:27
  • An1 5:26-5:10
  • An2 5:09-4:53
  • An3 4:52-4:44
  • An4 4:42-

Ud fra det kan man se, at min aerobe tærskel (hvor jeg går fra aerob træning til anaerob træning) ligger altså omkring de 5:30 minutter pr. kilometer. Man kan også se, at jeg bestemt ikke er en hurtig løber, men løb i langsomt tempo skulle så gerne flytte min AT til et hurtigere tempo og dermed gøre mig til en hurtigere løber. De første par uger har jeg nydt det rolige tempo, men også haft lidt problemer med at finde det rette tempo hele tiden. Det er ikke nemt at ramme et tempo på 5:45-5:35 kontinuerligt over 10 minutter for eksempel. Men jeg syntes det er gået fint, og jeg er da også blevet bedre til det som tiden er gået.

Skulle du få lyst til at prøve denne slags træning, så kan bogen bestemt anbefales. på Hechmanns hjemmeside er der en selvtest, man kan udføre, så man kan finde sine træningszoner: Hechmann selvtest

Lillebælt Halvmarathon

Så blev årets første halvmarathon overstået. På en våd og blæsende dag løb jeg for anden gang i mit liv et halvmarathon. Ganske som sidste år var det Lillebælt Halvmarathon det gik ud over.

Jeg var spændt på løbet, da det var første gang jeg skulle løbe i Vivobarefeet sko. Sidste år var det i et par almindelige løbesko med al den støtte og komfort man kan forvente fra dem. I år var det altså uden al den støtte, og nu skulle det så vise sig om min løbestil kunne holde til 21.1 km. Jeg var lidt nervøs, da jeg stadig døjer med lidt ømme knæ i ny og næ, og de sidste par dage have en øm hæl også meldt sig på banen. Men planen var lagt, og den langærmede løbetrøje fundet frem, så nu måtte det bære eller briste. Min plan var at holde et tempo på 5:45 minutter pr kilometer. Alt efter hvordan det gik ude på ruten, så kunne jeg så justere op eller ned, men dette var mit mål.

Det var en temmelig kold og blæsende dag, og regnen meldte sig også undervejs. Jeg var dog klædt ordentligt på, så vejret generede mig slet ikke. Men kunne godt se, at der var vidt forskellig påklædnings-strategier i brug. Lige fra det der så temmelig koldt ud til noget der mindede om vinterløbetøj. Jeg var helt tilfreds med mine lange bukser og langærmede trøje. Det fungerede fint.

Der er mange mennesker med til Lillebælt Halvmarathon, 11.000 for at være helt præcis, og det betyder, at det kan være svært at holde tempo. Der er altid mange løbere omkring dig og man undgår ikke undvige-manøvrer og skift i tempo i ny og næ. Men det lykkedes mig faktisk at holde tempoet jeg havde valgt fra starten. Slut-tiden for løbet hed 2:00:05, hvilket svarer til 5:41 minutter pr kilometer. Så det kunne ikke være bedre. Den sidste kilometer var endda den hurtigste af dem alle, så næste gang ved jeg at der er energi til endnu mere tempo undervejs.  Jeg kan også (her to dage senere) konstatere, at selv om mine fødder var lidt ømme efter løbet, så har både bentøj og fødder det fint, og dermed klarede mine vivobarefeet sko fint at få mig igennem løbet.

Denne uge var også den første med Hechmann Runnings løbeprogram. Det er bygget op over 9 paces, som man træner i. I løbet af denne uge fandt jeg så ud af, at det kræver lidt koncentration at ramme de hastigheder man skal. Det er ikke helt nemt, men jeg syntes nu det gik ok denne uge, og jeg er sikker på at det nok skal blive bedre fremadrettet, når jeg får gjort det lidt mere.

Løbetræning

For tre år siden begyndte jeg at løbe. I en alder af 43 år var jeg begyndt at ‘vokse’ rimelig meget, og i et forsøg på at slippe af med de lidt for mange kilo, begyndte jeg at løbe. Motion var ikke lige noget jeg havde dyrket i mange år, så det var en hård omgang. Men et år senere vejede jeg 9 kilo mindre og gennemførte mit første 10km løb. Undervejs i forløbet var jeg gået fra at frygte dagens løbetur til rent faktisk at gå og glæde mig til at komme ud og løbe. En løber var født.

Et år senere deltog jeg i Lillebælt halvmarathon (i tiden 2:13:38) og nu følte jeg for alvor at jeg var kommet i gang med at løbe. Det var ikke helt uden problemer, for jeg døjede meget med skader, hvilket konstant gav mig ufrivillige løbepauser. Jeg havde gået og puslet med tanken om at løbe et marathon, men med min hyppige skadefrekvens, så havde jeg svært ved at se hvordan jeg skulle få stabilt nok i en periode til at kunne nå det mål. Noget skulle ske, og da jeg sad hjemme i stuen med to meget ømme knæ efter DHL stafet sidste år, tog jeg beslutningen om at skifte til forfodsløb og minimale sko. Havde læst en del om det, og da jeg fandt Posemand.dk og var til foredrag med Claus, var der ingen tvivl. Det skulle prøves.

Jeg har så i 7 måneder løbet i et par Vivobarefoot sko og kunnet træne helt uden skader. Lidt ømhed (især i knæene, som åbenbart er mit svage punkt), men ikke noget der har forhindret mig i at kunne løbe. De første par måneder med skoene fik jeg ikke løbet så meget. Mine fødder skulle lige vænnes til det, da skoene er uden støtte og derfor kræver en del af fødderne. Selv gåture gav ømme fødder i starten. De sidste 2 måneder har jeg løbet 3-4 gange om ugen helt uden problemer. I starten af april deltog jeg i mit første trailløb. Salomon Trail Coastzone Performance Center Trailrun i området omkring Gudenåens udspring. Det var en rigtig positiv oplevelse, og jeg kunne mærke at jeg havde haft et halvt års træning uden pause. 9 km i terræn løbet på 56:27 – ikke helt ringe af en langsom løber som mig.

salomonskoPå lørdag skal jeg så løbe mit andet Lillebælt Halvmarathon. Håbet er at gøre det bedre end sidste år, og det tror jeg bestemt er muligt. Jeg er ikke en hurtig løber. Jeg er god til at finde et pace og så holde det, stort set fra start til slut, men specielt hurtigt er det ikke. Det bliver spændende at se hvad tiden siger på lørdag.

Mit store mål for i år er mit første marathon. Satser på at gennemføre Skagen Marathon i oktober måned. For at hjælpe mig mod det mål, har jeg meldt mig ind i Hechmann Running, en online løbeklub, som giver mig et træningsprogram at følge. Det er efter princippet om at det meste af ens træning skal foregå ved lave hastigheder, hvilket passer mig fint. Jeg er i gang med første uge af programmet, og vil løbende opdatere bloggen med hvordan det går frem mod oktober måned.