Max The Curse of Brotherhood

Max The Curse of BrotherhoodDette spil er det første jeg har gennemført på min Xbox One. Det er måske meget passende, at det er et dansk udviklet spil jeg har gennemført som det første, selv om det nu ikke var i mine tanker da jeg installerede det. Det var ét af de spil der fulgte med min Xbox, og derfor skulle det selvfølgelig prøves.

Max er en lille knægt med en magisk tuds, som skal igennem grueligt meget for at redde sin lillebror. En lillebror han selv har bragt i fare med en noget letsindig omgang med Google…man skal passe på med det internet! Husk det, børnlille….. Max’s lillebror roder på Max’s værelse og (mis)bruger hans legetøj, hvilket får Max til at søge efter noget der kan få ham til at forsvinde. Det lykkedes, men noget bedre end Max havde regnet med. Et monster bortfører bettebror og til Max’s ære reagerer han hurtigt og smutter efter det for at redde ham tilbage. Det skal vise sig ikke at være en helt nem opgave.

Max befinder sig i en magisk verden der længe har været låst i kamp mellem gode og onde kræfter. Det onde har netop fået triumfkortet det manglede (lillebroren) for at vinde, og det gode, i form af en flink gammel troldkvinde, sætter sin lid til Max. Red din lillebror og besejr det onde, mens  du er i gang. Han bliver udstyret med en magisk tuds, og så er det ellers ud over stepperne.max3

Spillet ligner ved første øjekast et ganske typisk platformspil med flot 3D grafik, men det viser sig hurtigt at være en alt for simpel beskrivelse. Der er øjeblikke med fart over feltet (nærmende sig panik) og stille stunder med underfundige gåder der skal løses, samtidig med at man får en ganske fin lille historie fortalt. Max’s magiske tuds bringer et nyt element ind i platformsdelen; man kan nemlig manipulere banerne, og det er ofte nødvendigt for at klare sig igennem. I starten er det noget så simpelt som at få jorden til at rejse sig i platforme, men inden man er færdig med spillet, junglerer man også med træstammer, lianer, vand, ild og lektricitet. Det er faktisk ret sjovt, og mange af banerne kræver god opfindsomhed at komme igennem, hvor flere af disse elementer skal kombineres. Man har ikke fuldstændig frihed til at bruge den magiske tuds, da fikspunkter bestemmer hvor man kan bruge hvad. Fuldstændig frihed ville også have umuliggjort de dejlige puzzles der er. Den slags puzzles, hvor man bagefter sidder tilbage med en god følelse af at have opnået noget.max2

Spillets paniske stunder opstår når monsteret er tæt på at fange Max, eller banerne falder sammen under ham. Musikken tager fart og indikerer klart fare, mens man panisk spæner fremad i et forsøg på at redde livet. Det kræver hurtig tankegang, præcision og, nogle gange, også held. Men bagefter er man svært tilfreds med sig selv, og klar til nye udfordringer. Det hænder selvfølgelig også at man ikke får tænkt/reageret hurtigt nok, og så må man starte forfra. Her er spillet heldigvis godt skruet sammen og man skal sjældent ret langt tilbage og gentage tingene. Samtidig er spillet hurtigt til at starte op igen efter man er død, og der går aldrig mere end et par sekunder inden man er klar til action igen.max1

Grafisk er spillet rigtig flot og stemningsfuldt. Det er i bund og grund et 2D platformspil, hvor man går fra venstre mod højre hele tiden, men banerne er bygget op i 3D og god brug af kameravinkler gør at man sjældent opfatter spillet på den måde. Det er flot at kigge på, og flittig brug af forskellige kameravinkler og zoom-niveauer gør at man får alle indtryk med. Måden kameraet er brugt på, hvor det er meget dynamisk, er også med til at gøre Max’s udfordringer meget mere nærværende og ‘levende’, mens man spiller. Det hjælper musikken også med – især i de paniske perioder, hvor den er med til at få sveden frem på panden.

Max – The Curse of Brotherhood er et rigtig godt spil, og er bestemt værd at investere i og bruge nogle timer på. Uanset om man er til platformspil eller ej, så vil jeg tro man vil føle sig godt underholdt. Så støt de gode danske udviklere og hjælp Max med at få sin lillebror tilbage.